Julen er (ved at være) over os og det betyder, at det rundt omkring i byen vrimler frem med hyggelige julemarkeder.
De forskellige julemarkeder adskiller sig i stil og størrelse, men glögg, gran og æbleskiver plejer at være fællesnævnere.
Vi kunne have lavet listen uendelig langt, men for overskuelighedens skyld, har vi samlet redaktionens 6 favoritter indenfor kategorien.
Julemarked Nyhavn
Langs kanalen i Nyhavn ligger en af byens absolut hyggeliste julemarkeder. Hvis du ikke allerede er i julestemning, kommer du det med garanti efter et besøg på Nyhavns Julemarked.
På julemarkedet kan du køre en tur i den gamle Carlsberg hestevogn, hilse på Kanelia og Nissemor og købe dig fattig i julenips fra de små træboder langs kajen.
Og bliver du julelækkersulten, kan du få varmen med gløgg, lune æbleskiver og varm kakao mm.
På redaktionen er vi i julehumør, og derfor giver vi dig muligheden for at vælge en julemenu til dig og én du holder kær, som du kan nyde til julemarkedet.
Hvor: Nyhavn 1-71, 1051 København K
Prisniveau: Gratis.
Hvornår: Den 11. nov – 23. december 2016. / Søn. – tors 10-19 / Fre.- lørdag 10-20
Kontakt: nyhavn.com / facebookside
Jul i Tivoli
Ingen jul uden Tivoli. I slutningen af november starter Tivolis julesæson, her indhylles haven i det smukkeste julepynt og det mest fortryllende lys. I julesæsonen har Tivoli masser af arrangementer på programmet, lige fra Luciaoptog til fyrværkerifestival til diverse forestillinger rundt omkring på Tivolis scener.
Havens mange forlystelser holder åbent og spisestederne byder på juleinspirerede retter.
Tivolis julemarked er danmarks mest besøgte og det er ikke uden grund, smut forbi hvis du ønsker en magisk juleoplevelse for store og små.
Hvor: Vesterbrogade 3, 1630 København
Prisniveau: Mandag-Torsdag 110,- / Fredag-Søndag 120 ,- / Børn under 8 år gratis.
Hvornår: Den 19. nov – 30. december 2016. / Søn. – tors 11-23 / Fre.- lørdag 11-24
Kontakt: tivoli.dk / 33 15 10 01
Carlsberg Julemarked
Visit Carlsbergs gamle bryggergård lægger hus til et helt nyt julemarked, hvor du kan møde bryggerhestene, ordne julegaver og købe dejlig øl med hjem til julens arrangementer. Til den øl-glade, er der masser af smagsprøver på både specialøl og Carlsberg. Og til dem der foretrækker varme julegodter serveres dejlig blandt andet gløgg og sprøde lune æbleskiver.
Jul & Gran sælger smukke juletræer, så hvis du aflægger Carlsberg Julemarked er julen med garanti sikret.
Hvor: Gamle Carlsberg Vej 11, 1799 København V
Prisniveau: Gratis
Hvornår: Den 2. – 4. december 2016 kl. 10-17
Kontakt: www.visitcarlsberg.dk / facebook
Christiania Julemarked
Hvert år i december bliver Den Grå Hal på Christiania omdannet til et kæmpemæssigt julemarked. I de mange stande finder du utraditionel julenips, kunsthåndværk og tingeltangel en masse. Alt imens samtalesummen blander sig med livemusik og spændende dufte som vækker sanserne.
Smut forbi Christianias Julemarked, hvis du er træt af byens ræs og trænger til en julebazaar udover det sædvanlige.
Hvor: Refshalevej 2, 1432 København K
Prisniveau: Gratis
Hvornår: Den 9. – 20. december kl. 12-17
Kontakt: dengraahal.dk / facebook
Julemarked Konges Nytorv
I hjertet af København, på Kongens Nytorv, ligger et rigtig klassisk julemarked, “Lübeck-stilen”, hvor du tages tilbage til dine bedsteforældres jul. Her findes en overflod af hyggelige bjælkehytter fra Tyrol, og tusindvis af lys lyser den historiske plads op.
Fra Kongens Nytorv har du også udsigt til både Magasins og D’Angleterres overdådige juleudsmykninger.
Hvis du vil møde julemanden, er han til stede torsdag til søndag, hvor han stiller op til foto med både børn og voksne.
Hvor: Kongens Nytorv
Prisniveau: Gratis
Hvornår: Den 18 nov. – 22. december / Man.- ons. 11-19 / Tors. 11-20 / Fre. 11-21 / Lør. 10-21 / Søn. 11-18.
Kontakt: 40 28 91 97 / jul-i-kobenhavn.dk
Jul på Kronborg
Hvis du er frisk på en lille udflugt ud af byen, afholder Kronborg Slot igen i år julemarked. Her forvandles det gamle renæssanceslot til et eventyrligt juleparadis. I slotsgården glimter lysene fra juletræerne, mens en dejlig duft af nybagte æbleskiver og friskfældet gran, vækker selv de mest snottede næsebor til live.I den gamle slotsal findes mere end 100 boder, hvor du i ro og mag kan få ordnet julegaveindkøbet. Foruden kvalitetsvarer, delikatesser og juledekorationer, byder slottet også på familiehygge med juleeventyr og teater.
Hvor: Kronborg 2 C, Helsingør, Denmark
Prisniveau: 50 kr., børn under 4 år gratis. Køb billet.
Hvornår: 3. & 4. + 10. & 11. december
Kontakt: kongeligeslotte.dk / facebookside