Nu har du chancen for at få fingrene i 12 flasker god Pinot Noir fra vingården Fin Del Mundo til en absurd lav pris – men skynd dig, da der er begrænset antal.
Normalpris: 1668 DKK
URBANguide pris: 749 DKK inkl. fragt
Kort om vinen:
- Type: Rødvin
- Flaskestørrelse: 75 cl.
- Leveres: I kasse med 12 stk.
- Producent: DEL FIN DEL MUNDO
- Land: Argentina
- Område: Patagonien
- Druesorter: 100% Pinot Noir
- Fadlagring: 6 mdr på franske og amerikanske egefade
- Anbefales til: Svinekød, lyst fjerkræ, pastaretter
Vinen importeres og forhandles af en af Danmarks førende vinforretninger Philipson Wine, der siden 1987 har leveret vin til danskerne importeret direkte fra vinproducenterne.
Du kan læse meget mere om vinen og vingården nedenfor.
Om druen
Pinot Noir-druen er en af verdens mest krævende druesorter, som kun sjældent giver gode resultater udenfor Bourgogne.
Postales Seleccion er lavet på udvalgte druer fra nogle af vingårdens bedste parceller.
Duften byder på klassisk, rød Pinot frugt som jordbær, hindbær og kirsebær med lette strejf af vanilje og cedertræ. Vinen er silkeblød og elegant med medium fylde og masser af saftig frugt.
Fin del Mundo – Vingården ved verden ende
Bodega del Fin del Mundo betyder “vingården ved verdens ende”. Vingården ligger i Neuquen-distriktet i Patagonien, et uvejsomt landskab i det sydlige Argentina. Argentina er det land i verden, som besidder det største, uudnyttede potentiale for kvalitetsvin, og Fin Del Mundo-vinene illustrerer tydeligt, at et nyt vineventyr er startet ved verdens ende.
Pionerarbejde skabte en vingård midt i ørkenen
Julio Viola, Fin del Mundos ejer, var drivkraften bag etableringen af samtlige vinmarker i San Patricio del Chañar-distriktet i Neuquen- provinsen, hvor Fin del Mundo ligger.
Vinstokkene blev udplantet i 1999. De er opbundet efter en nyudviklet metode, som er særligt tilpasset det vindprægede og tørre klima i Patagonien. Et højteknologisk drypvandingssystem er installeret, hvilket er en forudsætning for at en vinstok kan overleve på den ørkenagtige jordbund. Vandet stammer fra Neuquén-floden, som fører smeltevand ned fra Andesbjergenes snedækkede toppe.
Optimale forhold for vindyrkning
Regionen er begunstiget med enestående forudsætninger for vindyrkning. Der er perfekt afstemte temperatursvingninger mellem varme, solrige dage og svale nætter, hvilket giver druerne en balance mellem frugt, friskhed, farvetæthed, aroma og fylde, som tydeligt reflekteres i vinene.
Målsætningen på Bodega del Fin del Mundo er at fremstille vine af den højest mulige kvalitet ved at kombinere brugen af topmoderne teknologi med de exceptionelle muligheder for vindyrkning, som vi finder i Patagonien.
Vingården bag ‘Bourgognedræberen’
Bodega del Fin del Mundo har specialiseret sig i at tæmme en så krævende druesort som Pinot Noir, som har vist sig at stortrives på de patagonske vinmarker.
I en blindsmagning i Penge & Privatøkonomi blev Fin del Mundo Postales Pinot Noir i årgang 2004 smagevinder i konkurrence med berømte Pinot Noir vine, og af flere paneldeltagere vurderet til at være en Bourgogne. Den blev vurderet til at burde koste mere end 1998 Château Pommard og en 2000 Gevrey Chambertin. Siden har vinen været en kæmpesucces i samtlige årgange og er af mange danskere kendt som “Bourgognedræberen”.