Fredag inden efterårsferien er der kulturnat i København, hvor museer, gallerier, myndigheder osv. slår dørene op for københavnerne. Med et Kulturpas til bare 90 kr. får du adgang til alle Kulturnattens Arrangementer og fri transport i hovedstadsområdet fra 17-05. Nedenfor finder du redaktionens guide til 10 fede oplevelser på kulturnatten.
1. COOLtur-nat på Visit Carlsberg – Carlsberg
I anledning af kulturnatten åbner Carlsberg deres gamle kældre, som ellers er lukket for offentligheden. I mere end 150 år har kældrene været brugt til at afkøle øl, men deres historie kan dateres endnu længere tilbage til den kolde krig, hvor de blev brugt til at huse et lavvarslingscentral. I bryggergården fyrer en DJ op for loungerytmer og melder sulten sig, kan den stilles med lækker grillmad. Og ja, så er der selvfølgelig også mulighed for at nyde øl, både i form af specielle øl-is fra Bryggergården, eller en iskold bajer.
Hvor: Gamle Carlsberg Vej 11, 1799 København V
Hvornår: 18:00 – 00:00
Kontakt: facebookside / kulturnatten.dk
2. Kulturnat med Restaurant Sult
Restaurant Sult inviterer på buffet og grill. Buffeten serveres fra kl 17:00-22:00 og på menuen er: Confiterede andelår, bagt laks med citrontimian, bagte rodfrugter, vegetar-forårsruller, samosa med kylling, små ostetærter, charcuteri, salater, brød, saucer, dip, cheesecake (glutenfri) mm.
Pris kr. 225 // for børn (4-11 år) kr. 110 // små børn (0-3 år) kr. 25.
Foran Cinemateket serveres flæskestegs-sandwich fra grill og kokkenes lækre chili con carne og i baggrunden strømmer skøn musik.
Hvor: Gothersgade 55, 1123 København K
Hvornår: 18:00 – 22:00
Kontakt: facebookside / kulturnatten.dk
3. Brobygning – båd mellem DAC OG IDA
IDA og DAC bygger bro mellem arkitektens og ingeniørens verden. I den anledning inviterer de på en guidet bådtur gennem Københavns Havn, som byder på et væld af arkitektoniske oplevelser. Du kommer blandt andet helt tæt på Københavns nye broer og BLOX byggeriet. Hvis du har lyst til at slippe din indre arkitekt løs, har du mulighed for at bygge din helt egen cykelbro til BLOX, eller kom ind og opleve byggeriet på egen krop. Hele aftenen vil DAC’s facade være et lysende experiment og du kan kigge indenfor hos COBE, som blandt andet står bag renoveringen af Nørreport Station.
Hvor: Strandgade 27B, 1401 København K
Hvornår: 18:00 – 22:00
Kontakt: ida.dk / dac.dk / kulturnatten.dk
4. Kulturnatten på ITU: Udforsk den digitale verden
IT-Universitet indenfor til en masse spændende aktiviteter – alle med udgangspunkt i den digitale verden. Her har du blandt andet mulighed for at lære digitalt selvforsvar, prøve Virtual Reality, tale med en robot. Tryllekunstner Nicklas Berg og komiker Sebastian Dorset sørger for, at du får rørt lattermusklerne. I den lidt mere alvorlige afdeling, kan du deltage i et oplæg om ‘Digitalt selvforsvar’, hvor du får indblik i, hvilke data der bliver indsamlet om dig, og lærer hvordan du kan beskytte dine oplysninger på nettet.
Hvor: Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
Hvornår: 18:00 – 23:00 / Oplæg om ‘Digital selvforsvar’ 21-21.40
Kontakt: itu.dk / kulturnatten.dk
5. Koncert med Bjørn Svin
Nikolaj Kunsthal byder indenfor til en koncert med komponist og musikproducer Bjørn Svin, som vil opføre den musikalske lydside af udstillingen HULLET I RUMMET. Udstillingen er et samarbejde mellem den danske billedkunstner Trine Boesen og Nikolaj Kunsthal og den præsenterer en parallel virkelighed, hvor tid rum får os til at glemme, hvem vi er og få nye sanselige erfaringer. Bjørn Svin har lavet det futuristiske lydspor, som stimulere sanserne, samtidig med at den viser, hvordan lyd og lys i samspil kan påvirke fantasien og oplevelsen af et rum.
Hvor: Nikolaj Plads 10, 1067 Copenhagen
Hvornår: 20:00 – 21:00
Kontakt: facebookside / nikolajkunsthal.dk / kulturnatten.dk
6. Fest i Nordvest
På Kulturnatten inviterer AUDIOCASE og RUMOS til et brag af en fest, som ganske enkelt går under titlen ‘Fest i Nordvest’. Festlighederne komme til at finde sted i gamle industrilokaler på Glentevej i Nordvest. Aftenen starter kl. 20 med en velkomst-snack serveret af BuggingDanmark, herefter åbnes baren hvorfra der serveres lokalbryggede øl fra Flying Couch Brewing og lækre drinks med bæredygtig sodavand fra Fatdane. Fætter Fætter sørger for gourmet-toasts og musikken leveres af AUDIOCASE og en række DJs, der fyrer op for et lækkert mix af funk, soul, disco og hip hop.
Hvor: Glentevej 70A, 2400 København NV
Hvornår: 20:00 – 03:00
Kontakt: facebookside
7. Kulturnat med Hygge, DJ og Jazz på Absalon Hotel
Hotel Absalon inviterer indenfor til en hyggeligt aften i jazzens tegn. Aftenen starter kl 18:00, hvor du kan dekorere din egen Absalon småkage. Fra 18:30-19:30 er der rundvisning på hotellet og kl. 21:00 fortsætter aftenen i selskab med en af landets største jazzsangerinder Sidsel Storm. Sidsel Storm er kendt for sin moderne jazzvokal, der kombinerer det bedste fra jazz, roots og swing. Med sin kraftfulde stemme og varme udstråling drager hun publikum.
Sidsel Storm Trio spiller 2 sæt á 45 minutter og i pausen er der mulighed for at nyde lækre drinks til fornuftige kulturnatspriser.
Hvor: Heglolandsgade 15, 1653 København V
Hvornår: 18:30 – 23:00
Kontakt: absalon-hotel.dk / kulturnatten.dk
8. Den drøm om fred
På kulturnatten kan du opleve de underjordiske katedraler under Søndermarken og Eva Koch udstilling “Den drøm om fred”, hvor poetiske videoinstallationer lyser op i de mørke Cisternernes mærke rum. Kendetegnende for Kochs kunstneriske arbejde er, at det altid er stedsspecifikt, med en enestående forståelse for stedets særegne karakter. Hendes arbejde med det gamle vandreservoirs hvælvede rum, giver helt nyt liv til rummet, mens det fugtige mørke rum påvirker sanserne.
Hvor: Roskildevej 25 A, 2000 Frederiksberg, Frederiksberg
Hvornår: 18:30 – 00:00
Kontakt: facebookside / kulturnatten.dk /
9. ARCtiver dine sanser med lys, lyd og graffiti
Bispeengen Tunnel fungerer til daglig som adgangsvej for biler, cykler og gående, der skal ind til Bispengen Genbrugsstation. Under kulturnatten vil tunnelen være forvandlet til et kunstværk af graffiti, lys og lyd i en fortælling om byens puls med mennesker, bygningsværker og affald. Kunstværket skifter i takt Bwoy De Bhajans lydkollegaer. Han har skabt sin musik ved at sample lyde omkring sig og sammensat dem til fortryllende melodier. Som deltager i kulturnatten lytter til musikken via høretelefoner og du får derfor din helt egen oplevelse.
Hvor: Bispeengen 35, 2000 Frederiksberg
Hvornår: 19:00 – 22:00
Kontakt: a-r-c.dk / kulturnatten.dk
10. Designer Zoo inviterer til kulturnatsudstillingen ”KOPPEN”
Under kulturnatten byder Designer Zoo indenfor til en tur gennem koppens forunderlige univers. På udstilling vises kopper i alle afskygninger; den elegante, den humoristiske, den funktionelle, den ubrugelige, den dekorerede, den ergonomiske, den håndlavede, den overraskende osv. Få et indblik i en brugsgenstand vi bruger på daglig basis og se de fantastiske kopper skabt af danske kunsthåndværkere.
Hvor: Vesterbrogade 137, 1620 København V
Hvornår: 18:30 – 23:00
Kontakt: designerzoo.dk / kulturnatten.dk