Vi har sagt det før, men det er ikke til at komme udenom, København har en restaurantscene der kan få selv de største gastronomi-hovedstæder til at blegne. Selvom København allerede har en hel del restauranter med stjerner og anmærkninger, holder det ikke nye spilere fra at komme ind på markedet.
Nedenfor finder 5 nye spisesteder, som alle har det til fælles at de åbner den kommende måned:
Brace
Tidligere køkkenchef på Kadeau Nicola Fanetti står bag den nye dansk/italienske Restaurant Brace. Nicola som selv er italiener har både en forkærlighed for moderne italiensk mad og det nordiske køkken. På menukortet vil man derfor kunne finde elementer og råvarer fra de to gastronomiske traditioner.
Konceptet er, at du som gæst vælger enten 8, eller 12 mindre retter – og på Braces’ allerførste menukort finder du blandt andet danske blæksprutter, risotto og og rugbrød. En 8 retters menu koster 515 kr, mens den udvidede 12 retters menu koster 775 kr.
Hvor: Teglgårdstræde 8, 1452 København K
Åbningsdag: 1. februar
Madklubben Nørrebro
Lige inden jul meldte de gode madklub folk ud, at de havde vilde planer for det nye år og allerede nu får man disse at føle. Den 6. februar åbner Madklubben Nørrebro i Gran Torinos gamle lokale. Ambitionen for den nye madklub er, at det skal være et lokalt mødested inspireret af bydelens multietniske islæt. På menukortet er eksempelvis lammeshawarma, marokkansk tagine og en cheese burger a’ la Nørrebro. Priserne ligger ligesom Madklubbens øvrige restauranter i et meget rimeligt prisleje.
Hvor: Sortedam Dossering 7C, bagbygningen, 2200 København N
Åbningsdag: 6. februar
Cicchetti
Cicchetti dækker på italiensk over små snacks beregnet ét glas vin eller to – og det er lige præcis hvad du får på Cicchetti. Heldigvis behøver du ikke nøjes, du har nemlig mulighed for at sammensætte lige det antal cicchetti’du ønsker.
Der er lagt op til en afslappet stemning og et højt fagligt niveau med en menu lavet af de bedste råvarer.
Er du til at hænge en helt aften og spise dig mæt og glad i lækker mad, ja men så gør du det.
Er du derimod til en hurtig middag og et enkelt glas vin, ja så er det også ganske fint.
Hvor: Nørrebrogade 56, 2200 København N
Åbningsdag: 8. februar
Slurp Ramem
Ramen er åbenbart kommet for at blive, og med Slurp Ramen bliver København en ramenbar rigere.
Slurp Ramen er et resultat af lang tid research i Japan og USA, med det formål at finde frem til de bedste ramen retter.
Som stedets navn antyder er det helt i orden at slubre højlydt når du spiser ramen, og i Japan er det faktisk direkte uhøfligt ikke at gøre, da det gøres for at få mest muligt smag ud af suppen samtidig med at suppen køles.
Stedets køkkenchef er Philipp Inreiter, som har arbejdet på både Noma og Relæ, så mon ikke den nyeste tilføjelse ramenscenen kommer til at give de eksisterende steder kamp til stregen.
Hvor: Nansensgade 90, 1366 København K
Åbningsdag: 9. februar