Hvad enten man er en smørgris, et madøre eller en feinschmecker, så rummer Københavns smørrebrødsrestauranter noget for enhver. Bliv klogere på, hvor du skal indtage dine æg & rejer, dyrlægens natmad eller fiskefileten i URBANguides store guide til smørrebrød.
Når vi ikke selv har deals til Københavns bedste smørrebrødsrestauranter, arbejder vi tæt sammen dealsitet Sweetdeal, hvor du finder de bedste tilbud på smørrebrød og andre restauranter i København. Se Sweetdeals søde restaurantdeals her.
Top 10: Smørrebrød i København
- Restaurant Palægade
- Restaurant Koefoed
- Schønnemann
- Aamanns Etablissement
- Slotskælderen
- Øl & Brød
- Sankt Annæ
- Told & Snaps
- Ida Davidsen
- Smør & Brød
1.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil opleve smørrebrødskunst af højeste kvalitet, hvor de stolte madtraditioner indrammes af ung, vidende service og ditto indretning.
- Hvor: Palægade 8, 1261 København K
- Prisniveau: Smørrebrød fra 100 kr.
- Hvornår: Frokost alle ugens dage fra kl. 12-15
- Kontakt: palaegade.dk / tlf. 70828288
Redaktionen:
Restaurant Palægade slog dørene op i foråret 2016, men har på få år formået at indtage tronen i det københavnske smørrebrødsrige. I lokalerne på den lille vej, der forbinder Bredgade og Store Kongensgade tæt ved Kongens Nytorv, går stolte madtraditioner, godt kokkehåndværk og ungt fremsyn op i en højere enhed. I restauranten hersker de to talenter, Simon Olesen og Rasmus Amdi Larsen, der har trådt deres uddannelsessko på den nu hedengangne vinrestaurant Le Sommelier. Køkkenet styres til frokost af to kvindelige smørrebrødseksperter, Karina Pedersen og Betina Simonsen Madsen, mens aftenmenuen kreeres af en kok, der tidligere har huseret på Michelin-restauranten Formel B. Det er til frokost, at du kan mæske dig i vaskeægte smørrebrødskunst akkompagneret af snaps og øl, mens menuen til aften byder på danske klassikere fortolker af unge hænder ogdertil masser af gedigne vinoplevelser.
2.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil opleve gamle og nye traditioner i en smuk fusion. Køkkenchefen Thomas Haldrup sørger for velsmag og nydelse, og har tidligere arbejdet på Michelin-restauranterne Kong Hans i København og Bagatelle i Norge.
- Hvor: Landgreven 3, 1301 København K
- Prisniveau: Smørrebrød fra 95 kr.
- Hvornår: Frokost: Tirsdag til lørdag kl. 12-15 / Aften kl. 17:30- 22
- Kontakt: restaurant-koefoed.dk / tlf. 56482224
Redaktionen:
Kan man lide ideen om et lidt utraditionelt tvist på rugbrød er Restaurant Koefoed endnu et rigtig godt bud. Der er omkring 13 stykker smørrebrød på menuen, men det er helt sikkert, at ethvert stykke er udtænkt til perfektion, både hvad angår smagsoplevelsen og kvaliteten af råvarerne. Selvom smørrebrød udspringer af en århundrede gammel tradition, og den klassiske form bestemt ikke er til at klage over, så er det alligevel en fantastisk oplevelse at se den gamle ret få et nyt og lækkert pust, der næsten redefinerer, hvad man forbinder med smørrebrød. Restaurant Koefoed er et perfekt bud på, hvordan man kan gøre noget gammelt, traditionelt og klassisk dansk til noget nyt, moderne og tidsvarende uden at miste den klassiske smag.
3.
- Her skal du tage hen hvis: Kun det bedste er godt nok. Schønnemann har mere end 140 forskellige, og særligt udvalgte, snaps samt et dagligt udvalg på 110 forskellige stykker smørrebrød.
- Hvor: Hauser Plads 16, 1127 København K
- Prisniveau: Smørrebrød fra 78 kr.
- Hvornår: Mandag til lørdag kl. 11:30–17
- Kontakt: www.restaurantschonnemann.dk / tlf. 33120785
Redaktionen:
Restaurant Schønnemann har ligget på Hauser Plads siden år 1877, hvilket både indretning og menuen bærer præg af. Når man træder ned i de gamle lokaler, bliver man med det samme sendt tilbage til en fjern tid. Det er selvfølgelig forbudt at ryge indendørs, men det lige før man kan se, hvordan man for over 100 år siden har siddet og nydt en god dansk frokost med både snaps og røg. Selvom verden rundt om Restaurant Schønnemann har forandret sig, er oplevelsen af en rigtig dansk frokost så autentisk, at det næsten føles som om, at tiden har stået stille i de velbevarede lokaler på Hauser Plads. Smørrebrødet bærer præg af at være smurt af kokke, der både har erfaring og en kærlighed til maden, der bliver serveret. Det er bestemt også tydeligt, at der ikke er sparet på kvaliteten af råvarerne. Ikke overraskende har restauranten også været nomineret til, og vundet, et utal af både nationale og internationale priser igennem tiden
4.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil have en nytænkt smørrebrøds-kulinarisk oplevelse, eller måske finde inspiration til selv at genoverveje det klassiske, danske køkken en smule.
- Hvor: Øster Farimagsgade 12, 2100 København Ø
- Prisniveau: Smørrebrød fra 120,-
- Hvornår: Mandag til fredag kl. 12-15 / Lørdag os søndag kl. 11:30-16
- Kontakt: aamanns.dk /tlf. 20805202
Redaktionen:
I denne fine restaurant, beliggende i den mondæne del af Østerbro, er smørrebrød blevet fundet og genopfundet. Der er ingen tvivl om, at serveringerne har udspring i det klassiske og traditionelle danske frokostkøkken, men Aamanns har givet smørrebrødet et moderne islæt, der bestemt klæder den ellers generelt fortrinlige spise. Der er intet galt med det klassiske smørrebrød, men der er bestemt heller intet galt med den lidt mere moderne version. Menuen er sæsonbetinget og ændrer sig derfor også i takt med, hvad der er at finde i den danske jord fra årstid til årstid. Der er stor fokus på, at kvaliteten af råvarerne er helt i top, og kvalitet er et af nøgleordene, når man skal stille sin sult hos Aamanns.
5.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil spise din frokost samme sted som Stauning gjorde det. Ikke nok med, at restauranten emmer af autenticitet, og minder os om en tid vi ikke selv har haft mulighed for at opleve, så er stedet også en sand kulturarv.
- Hvor: Fortunstræde 4, 1065 København K
- Prisniveau: Smørrebrød fra 67 kr.
- Hvornår: Tirsdag til lørdag kl. 10-17
- Kontakt: slotskaelderen.dk / tlf. 33111537
Redaktionen:
I Slotskælderen hos Gitte Kik, som restaurantens fulde navn egentlig er, er der endnu en mulighed for at opleve indretning og atmosfære fra en svunden tid. Restauranten holdt i 2010 hele 100 års jubilæum, så med lidt hurtig hovedregning må Slotskælderen altså have holdt deres døre åbne i hele 108 år. Slotskælderen er et fremragende bud på, hvordan tiden kommer og går. Vinduerne er af den slags, der er så tykke og ujævne, at man ikke kan kigge helt klart igennem dem. Menuen er dansk med stort D, og udvalget af smørrebrød gør det næsten umuligt at vælge i og med, at man så vælger en hel del fra. Restauranten er ikke som de fleste i København, og trods dens alder afspejler den alligevel nogle af tidens tendenser og bliver derfor en pudsig reminder om, at tiden nogle gange går i ring.
6.
- Her skal du tage hen hvis: Du godt kan lide at få serveret en lækker øl til din frokost, eller du bare er helt vild med at spise din smørrebrød i lækre og moderne omgivelser.
- Hvor: Viktoriagade 6, 1655 København V
- Prisniveau: Smørrebrød fra 85 kr.
- Hvornår: Frokost: Tirsdag til søndag kl. 11:30 – 17
- Kontakt: ologbrod.dk / tlf. 33314422
Redaktionen:
På Øl & Brød serverer de “innovativt smørrebrød højtbelagt med de ypperste råvarer”, og det gør de rigtig godt. Det giver sig selv, at Øl & Brød ikke er en frokostrestaurant, som de var i 1910, men det er en utrolig fin nyfortolkning. Udvalget af smørrebrød er fint og alt rigeligt, men det helt særlige ved Øl & Brød er udvalget af drikkevarer. Restauranten, der er en del af Mikkeller konceptet, lægger selvsagt stor vægt på udvalget drikkevarer. Her er der gjort store overvejelser omkring, hvilken øl og snaps du skal forkæle din gane med, så maden får den ekstra kant, den har fortjent. Indretningen er lys og moderne, og selvom menukortet har de traditionelle danske tanker bag, er der kun lækre nye designer items at finde i selve restauranten, hvilket får det ‘innovative’ smørrebrød, til at føles endnu mere innovativt og nytænkt.
7.
- Her skal du tage hen hvis: Du er til den lidt mere prangende og luksuriøse udgave af smørrebrød og gerne vil have en fornemmelse af at være en del af det tidlige 1900-tallets herskab.
- Hvor: Sankt Annæ Plads 12, 1250 København K
- Prisniveau: Smørrebrød fra 75 kr.
- Hvornår: Mandag til lørdag kl. 11 – 17:30
- Kontakt: restaurantsanktannae.dk / tlf. 33125497
Redaktionen:
Restaurant Sankt Annæ er en af de mere herskabelige udgaver af smørrebrødsrestauranterne og er med sin smukke og eksklusive indretning en af de mere mondæne frokostrestauranter i København. Møblerne er velholdte og lysindfaldet er naturligt og lækkert, og der er endda mulighed for at side udendørs og sætte tænderne i et veltilberedt, traditionelt stykke smørrebrød, hvis ellers det danske vejr tillader det. Sankt Annæ har formået at holde fast i den helt traditionelle smørrebrød, og alt hvad der hører til med kvalitet i særklasse. Restaurantens udvalg af smørrebrød har alt, hvad hjertet begærer. Det står ligeledes til måls med den flotte anretning, som stedet også gør en dyd ud af.
8.
- Her skal du tage hen hvis: Du er fan af en klassisk og traditionel dansk frokost, eller blot ønsker at få genopfrisket, hvad en god gedigen dansk frokost egentlig indebærer.
- Hvor: Toldbodgade 2, 1253 København K
- Prisniveau: Smørrebrød fra 78 kr.
- Hvornår: Mandag til søndag kl. 11:30 – 15:30
- Kontakt: toldogsnaps.dk / tlf. 33938385
Redaktionen:
Told og snaps er, trods restaurationens 16 år på bagen, en af de nyere frokostrestauranter. Det gør dog bestemt ikke den kolonariske beværtning mindre traditionsbundet. Smørrebrødet man får serveret er uden tvivl skabt på baggrund af den klassiske idé om højtbelagt smørrebrød, hvor mad på en skrive rugbrød bestemt ikke bare er en rugbrødsmad. Temaet i Told og Snaps er klassisk frokostrestaurant i flot udsmykkede kælderlokaler, der ikke forsøger at være mere moderne og smarte, end den behøver. Den relativt klassiske indretning i kælderlokalerne med højt til loftet, og dertilhørende høje paneler, er de perfekte rammer for det velsmurte smørrebrød og særligt store udvalg af snaps, der er at finde. Det er en rigtig god idé at bestille bord, specielt hvis man er et lidt større selskab.
9.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil opleve en af de mest berømte frokostrestauranter i København. Smørrebrødet er uden tvivl i særklasse, og selve lokalerne lever op til de høje standarter, maden sætter.
- Hvor: Store Kongensgade 70, 1264 København K
- Prisniveau: Smørrebrød fra 65 kr.
- Hvornår: Mandag til fredag kl. 10:30 – 17
- Kontakt: idadavidsen.dk / tlf. 33913655
Redaktionen:
Ida Davidsen er den ukronede dronning af smørrebrød, og det er helt tydeligt, når man træder ind i restauranten, at der igennem tiden er blevet serveret mange tusinde stykker smørrebrød. Ida Davidsens restaurant er et familieforetagende på femte generation, og der er ingen gæster, der er i tvivl om, at der er en god grund til, at familien har kunne gøre det til en levevej i over hundrede år. Det er næsten overvældende med de over 250 forskellige variationer af smørrebrød, og der er næsten ikke den råvarer, det ikke er muligt at få serveret. Man kan for eksempel lade mundvandet løbe ved tanken om et stykke med røget andetatar med løg, peberrod og hakket saltagurker og æggeblomme, eller en udgave med røget tun, smørdampet spinat, pocheret æg og revet parmesan eller en af de mere klassiske som dyrelægens natmad med leverpostej, fedt, sky og saltkød.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil smage noget af kongerigets bedste smørrebrød. Ny-fortolkede klassikere tilberedt af passioneret gourmet forfatter og Masterchef finalist.
- Hvor: Staderne i City2, 2630 Taastrup
- Prisniveau: Smørrebrød fra 35 kr.
- Hvornår: Alle dage kl. 10 – 19
- Kontakt: www.smorogbrod.dk tel. 60 19 47 02
Redaktionen:
URBANguide har været forbi Smør & Brød 3 gange. De første gange for at smage Masterchef finalist Laila Celikkol’s fortolkninger af klassisk dansk smørrebrød. Tredje gang kom vi fordi vi ikke kunne lade være, vi havde simpelthen bare lyst til lækkert smørrebrød og tog med glæde turen helt til Taastrup.
Smør & Brød bruger primært økologiske råvarer og laver alt fra bunden selv. Der bliver syltet, rørt og kælet for hver eneste stykke der bliver langet over disken. Udover de faste klassikere på menukortet kommer der dagligt nye spændende fristelser samt dagens varme klassiske retter.
Jeg håber, at er blevet inspireret til, hvor du næste gang får de bedste smørrebrød for pengene. Smut endelig også forbi Sweetdeals side med deals på restauranter i København. Der kan du altid være sikker på at finde en god middag til en god pris.
Ulla Brink
Blot lige for at tilføje, at Skanken i Istedgade er en fantastisk smørrebrødrestaurant!
Lækkert, lækkert smørrebrød, hjemmelavede snaps og en dejligt smilende personale. Mit favoritsted når jeg kommer fra Sydfrankrig.
Martin Vang
Hej Ulla,
Tak for din kommentar.
Vi vil helt sikkert kigge på det sted du har nævnt, og prøve det i nærmeste fremtid.
Rigtig god dag.
Mathilde
Redaktionen
Anna Thiesen
Restaurant kompasset i Nyhavn mangler! BEDSTE smørrebrød ❤️❤️❤️
Cecilie
Hejsa, lige til info har restaurant Koefoed kun åbnet tirsdag til lørdag, ikke mandag til lørdag
Anne Lykke Frederiksen
Du glemte vist « Tivolihallen » ☺️
Vester Voldgade 91 København