• torsdag, 30. marts 2023
URBANguide
MENUMENU
  • Guides KBH
    • Top 10 Restauranter
      • URBAN's Udvalgte
      • Mellemklasse
      • Prisvenlige
      • Michelin Stjernerne 2019
      • Bib Gourmand 2019
    • Restauranter i Kategori
      • Smørrebrød
      • Burger
      • Brunch
      • Frokoststeder
      • Vegetarsteder
      • Sushi
      • Steak
      • Romantiske
    • I Byen & Take Away
      • Vinbarer
      • Ølbarer
      • Cocktailbarer
      • Natklubber
      • Take Away
      • Sund Take Away
    • Cafeer & Shopping
      • Cafeer Vesterbro
      • Cafeer Nørrebro
      • Cafeer Østerbro
      • Cafeer Indre By
      • Cafeer Frederiksberg
      • Oplevelser i Byen
      • Oplevelser for børn
  • Guides Aarhus
  • Nyheder
  • URBANshop
  • Min Konto
  • Kurv

Top 10 caféer på Nørrebro

Redaktionen
Redaktionen
Guide, Lister, Nyheder
15. juli 2018
0 Comments
60796 views

Af Redaktionen

Juni – august: Nørrebro er Københavns farverige, kreative og multietniske bydel, som på få årtier har rejst sig fra at være et slidt arbejderkvarter til en af byens mest fancy bydele.

Rundt omkring findes et væld af hyggelige caféer med hver deres særpræg. Stilen og stemningen på Nørrebro er hyggelig, afslappet og cool, hvilket også kendetegnet for de caféer du finder på listen.

Top 10 caféer på Nørrebro

  1. Sidecar
  2. Social
  3. Møller Kaffe & Køkken
  4. Café Auto
  5. Bevar’s
  6. Mirabelle
  7. Café N
  8. Arrebro
  9. Café Gavlen
  10. Kaf

1. Sidecar

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til brunch, bao og Berliner-vibes.
  • Hvor: Skyttegade 5, 2200 København N
  • Prisniveau: Fra 25 kr.
  • Hvornår: Mandag kl. 08-16, tirsdag og onsdag kl. 08-22.30, onsdag kl. 08-24, fredag kl. 08-02, lørdag kl. 09.30-02, søndag kl. 09.30-22.30.
  • Kontakt: sidecarnoerrebro.dk

Redaktionen:

På brostensbelagte Skyttegade finder du denne brunch og bao darling, der byder på et tiltrængt modspil til de gængse, halvkedelige brunchtallerkner, iskolde drinks og åbne sandwich. Om aftenen forvandles stedet til et taiwanesisk madlaboratorium, hvor du kan få bløde og luftige boller uden skorpe proppet med forskelligt fyld fra det asiatiske streetfoodkøkken. Stedets indretning er Berliner-inspireret med råt genbrugstræ, store industrilamper, hyggekroge i vinduerne og en cool bar. Svinger du forbi om søndagen kan du nyde baos til bløde toner af livejazz.

Tilbage til top

2. Social

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til god, sund cafémad, der møder kaffenørderi og kompetente folk bag baren.
  • Hvor: Peblinge Dossering 4, kld. th, 2200 København N
  • Prisniveau: Fra 20 kr.
  • Hvornår: Mandag til fredag kl. 08-18, lørdag og søndag kl. 09-18.
  • Kontakt: Facebook / Tlf. 53 70 00 53.

Redaktionen:

I kælderen på Peblinge Dossering 4 ligger Social, der sætter rammen for socialitet, nærvær, uhøjtidig og afslappet stemning. Stedet, der i den grad kan drage fordel af dets placering, byder på sunde, glutenfrie retter med inspiration fra Asien, Syd- og Mellemamerika samt økologisk og bæredygtig kaffe fra Copenhagen Coffee Lab. Et must try fra menukortet, er drengenes kålvafler, der er udarbejdet i samarbejde med Copenhagenbyme, hvor du kan få alskens variationer med både ost, som toast og i en lidt sødere udgave med peanutbutter, selleri og hybenmarmelade.

Tilbage til top

3. Møller Kaffe & Køkken

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til syvtimers morgenmad i designlækre omgivelser midt på travle Nørrebrogade.
  • Hvor: Nørrebrogade 160, 2200 København N
  • Prisniveau: Fra 22 kr. 
  • Hvornår: Mandag til søndag kl. 09-16.
  • Kontakt: Tlf. 31 50 51 00.

Redaktionen:

På Møller Kaffe & Køkken kan du få hjemmelavet, og så vidt muligt, økologisk brunch helt ind til kl. 16.00. Så der er rig mulighed for krydse både morgenmad, frokost, og med lidt god vilje, en tidlig aftensmad af på listen. Menukortet byder på et overflødighedshorn af lækre anretninger og du finder alt lige fra ultrasprød bacon, håndpisket smør og hjemmelavet nutella til æg på strå og voldsomt vanedannende hjemmelavede kyllingenuggets med grøn mayo. Så, hvis du en smule langsom i fjerene om morgenen eller blot har lyst til en en let anretning op ad dagen, så er Møller Kaffe & Køkken stedet.

Tilbage til top

4. Café Auto

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til klassisk caféhygge, levende lys og en legendarisk chèvre chaud.
  • Hvor: Griffenfeldsgade 22, 2200 København N
  • Prisniveau: Fra 10 kr.
  • Hvornår: Mandag til onsdag kl. 08-23, torsdag kl. 08-24, fredag og lørdag kl. 09-02, søndag kl. 09-22.
  • Kontakt: cafe-auto.com

Redaktionen:

Café Auto er sidste skud på stammen fra folkene bag succeserne Taxa og Pixie. I lokalerne lå engang et autoværksted – deraf navnet Auto. Stemningen på Café Auto er hyggelig, uformel og uprætentiøs, hvilket hurtigt har gjort stedet til et samlingspunkt for nørrebrogenserne, hvad enten der står morgenmad, frokost eller aftensmad på menuen. Er du til gedeost, skal du helt sikkert prøve Autos absurd lækre chèvre chaud.

Tilbage til top

5. Bevar’s

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til kombinationen af computer og cafélatte.
  • Hvor: Ravnsborggade 10B, 2200 København
  • Prisniveau: Fra 22 kr.
  • Hvornår: Mandag kl. 09-23/24, tirsdag og onsdag kl. 09-24, torsdag kl. 09-02, fredag kl. 09-03, lørdag kl. 10-03, søndag kl. 10-22.
  • Kontakt: bevars.dk

Redaktionen:

Fra morgenkomplet over lækre håndmadder til stearinlys, live jazz, DJ og festlige aftener. Bevar’s byder mangfoldigheden indenfor til varme, arbejdsro og hjemmegjorte madder i den hyggelige hjemmestue. Om dagen har særligt studerende og kontorløse fundet vej til stedet på hyggelige Ravnsborggade med det hurtige internet, aflukkede mødelokale, inspirerende rammer og hjemmelavet mad til rimelige priser. Men fortvivl ej, hvis du blot ønsker at nyde en god kop kaffe, behøver du ikke at arbejde for den.

Tilbage til top

6. Mirabelle

  • Her skal du tage hen hvis: Du ønsker at smage Nørrebros bedste surdejsbrød.
  • Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 København N
  • Prisniveau: Fra 25 kr.
  • Hvornår: Mandag til søndag kl. 07-21.30
  • Kontakt: mirabelle-bakery.dk

Redaktionen:

“Mest spisested, meget bageri, en del takeaway og en smule deli”. Sådan lyder det fra Mirabelle selv og selvom stedet favner bredt, så kan de om nogen gøre det med manér. Køkkenet på Mirabelle er i tæt synergi med naboen BÆST, hvor økologi og holdningsbaseret produktion er en naturlig del af kvaliteten. Du finder blandt andet håndpizza, fedtede og sprøde smørcroissanter og noget af Nørrebros allerbedste surdejsbrød på Mirabelle. Fordelen ved at sidde tæt på det lille spisested er, at du kan kigge ind til det åbne bageri og måske lure nogle af bagerens tricks af.

Tilbage til top

7. Café N

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til veganske lækkerier og dagligstuehygge midt i Nørrebros sommersummen.
  • Hvor: Blågårdsgade 17, 2200 København N
  • Prisniveau: Fra 8 kr.
  • Hvornår: Mandag til fredag kl. 08-22, lørdag og søndag kl. 09-22.
  • Kontakt: cafe-n-2200.dk

Redaktionen:

Midt på Blågårdsgade ligger denne lille, charmerende café med veganske lækkerier. Når du træder ind ad døren, bliver du mødt med hjertevarme, personlig betjening ud over det sædvanlige og følelsen af at føle sig hjemme. Indretningen emmer af etniske vibes med rispapirslamper, pastelfarvede træstole og buddha-kunst på de grønne vægge. Menukortet byder på alt fra snasket burger og snacktallerken til øko-øl og myntete. Vi lover dig, at det er et sted du vil vende tilbage til.

Tilbage til top

8. Arrebo

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til virkelig god kaffe over snak og specialiteter fra Ærø.
  • Hvor: Midgårdsgade 1, 2200 København N
  • Prisniveau: Moderat.
  • Hvornår: Mandag til torsdag kl. 07.30-18, fredag kl. 07.30-23, lørdag kl. 09-23, søndag kl. 09-18.
  • Kontakt: info@bryg1.com

Redaktionen:

Midt på Nørrebro ligger denne lille, charmerende hjørnecafé, ejet af de tre venner Mikkel, Lars og Cecilie. Her serveres der hele dagen afsindig god kaffe og specialiteter fra Ærø, hvor trioen også er opvokset. Du må f.eks. ikke snyde dig selv for karamelliseret grape eller den lækre bolle med nøddecreme. Stedet er åbnet med intentionen om at komme hinanden ved, så derfor må laptops og tablets også gemmes til senere. Med sin simple, men stemningsfyldte indretning, er Arrebo bestemt også et sted, der indbyder til hygge. Særligt den smukke bardisk med fliser fra Mellemøsten springer i øjnene og giver stedet karakter.

Tilbage til top

9. Café Gavlen

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til Champions League på storskærm og god, dansk frokost tæt på Søerne.
  • Hvor: Ryesgade 1, 2200 København N
  • Prisniveau: Moderat.
  • Hvornår: Mandag til torsdag kl. 08-24, fredag og lørdag kl. 08-02, søndag kl. 08-23.
  • Kontakt: gavlen.dk

Redaktionen:

Midt mellem secondhand butikker og Nørrebro Teater ligger Café Gavlen, hvor man samles til morgenkomplet og venindesludder, formiddagsmøder og arbejde eller til en kold øl over Champions Legue på storskærm. Du vil helt sikkert møde stamgæster fra dengang her var værtshus, men i dag rummer stedet både unge som gamle. Nyd god dansk frokost eller højt belagt smørrebrød i gamle møbler og med merchandise-kunst på væggene. Hvis vejret tillader det, kan du rykke ud på fortovet blandt Nørrebros sommersummen.

Tilbage til top

10. Kaf

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til dyrevenlige, overdådige desserter.
  • Hvor: Birkegade 21, 2200 København N
  • Prisniveau: Moderat.
  • Hvornår: Mandag til fredag kl. 08.30-17, lørdag kl. 10-17.30, søndag kl. 10-16.
  • Kontakt: Tlf. 42 42 59 43.

Redaktionen:

Bag disken summer den italienske kaffemaskine, der brygger økologisk og brasiliansk kaffe og i glasmonstren bugner det med overdådige cheesecakes. Det er ikke for sjov, at veganere og vegetarer valfarter til stedet og snubler over hinanden af lutter begejstring for de dyrevenlige desserter. Foruden at være frontløber på vegansk konditori, byder Kaf også på morgenmad, brunch og frokost. Hvis vejret tillader det, kan du nyde solskinsservering langs husfacaden under Birkegades grønne træer.

Tilbage til top

Tags Arrebo , Bevar's , Café Auto , Café Gavlen , Café N , Caféer , Kaf , Lister , Mirabelle , Møller Kaffe & Køkken , Nørrebro , Sidecar , Social , Top 10

Share :

Top 10 caféer på Østerbro
Broens Gadekøkken får to nye boder med sommerspyd, sprøde salater fra Glød og is fra Jacob & Jakob

Lignende artikler

URBANguide lukker ned- Vi ses på Sweetdeal.dk

URBANguide lukker ned- Vi ses på Sweetdeal.dk

3. marts 2023
Fitness World x Sweetdeal: Træn mere – Betal mindre

Fitness World x Sweetdeal: Træn mere – Betal mindre

20. september 2022
Top 10: Bedste smørrebrød i København

Top 10: Bedste smørrebrød i København

2. august 2022
5 uhyggelige Halloween-aktiviteter

5 uhyggelige Halloween-aktiviteter

21. oktober 2021
5 fede aktiviteter i efterårsferien for børn i Aarhus

5 fede aktiviteter i efterårsferien for børn i Aarhus

17. september 2021
5 fede aktiviteter i efterårsferien for børn i København

5 fede aktiviteter i efterårsferien for børn i København

15. september 2021
10 spændende take-away steder i Aarhus

10 spændende take-away steder i Aarhus

10. september 2021
Gastronomiske oplevelser ved Høstfestivalen på Frederiksberg

Gastronomiske oplevelser ved Høstfestivalen på Frederiksberg

26. august 2021

Skriv en kommentar

Klik her for at annullere svar.

Du har noget i din kurv

Populære artikler

Top 10: Bedste smørrebrød i København

Top 10: Bedste smørrebrød i København

2. august 2022
Top 10: Bedste burgere i København

Top 10: Bedste burgere i København

14. oktober 2019
Top 10 Natklubber

Top 10 Natklubber

22. maj 2017
Top 10: Bedste frokost i København

Top 10: Bedste frokost i København

17. april 2018
Top 10: Bedste brunch i København

Top 10: Bedste brunch i København

19. august 2019

Tilmeld nyhedsbrev

Facebook

URBANGuide

URBANguide / Sweet Media Group
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg
E-mail: info@urbanguide.dk
Tlf: 70 26 01 03
CVR 40066284

 

Kundeservice:
E-mail: info@urbanguide.dk

 

Hurtige Links

Handelsbetingelser

Privatlivspolitik

Persondata vilkår

Partner portal

Copyright 2018 Urbanguide