Af og til kan det være en udfordring, at finde på hvad man skal lave, når mange endelig har fri og tid til at nyde byen. Derfor har vi på redaktion, fundet 10 oplevelser, som med garanti kan give dig en på opleveren.
Listen på et godt miks af inden- og udendørsaktiviteter, aktiviter hvor naturen er i centrum og nogle hvor du er garanteret et godt grin. Rækkefølgen skal ikke tages for højtidligt, da de aktiviter der er på listen, er af vidt forskellig karakter.
1. Tivoli – Halloween
Det er ikke uden grund, at Tivoli er landets mest besøgte turistattraktion. Så snart man træder ind i den eventyrlige forlystelsespark mærker man magien. Siden 1843 har Tivoli fascineret og draget fans med fantastiske forlystelser, farverige fyrværkerishows, ekstravagant arkitektur og frodige haver.
Tivoli har respekt for historien og traditionerne, samtidig med at de er en moderne forlystelsespark i konstant udvikling.
En af de senere tilføjelser er Halloween, hvor haven fremstår i varme og gyldne efterårsfarver pyntet med 20.000 græskar, 5000 halmballer, i et flot samsurium af spindelvæv, fugleskræmsler og markedsboder.
Halloween er Tivolis mest besøgte årstid og en oplevelse for alle, selv de mindste kan være med, da stemningen er uhyggelig på en hyggelig måde. Størstedelen af forlystelserne har åbent, og melder sulten sig kan man spise dejlig efterårsmad i en havens mange restauranter.
Hvor: Vesterbrogade 3, 1630 København
Prisniveau: Mandag-Torsdag 110,- / Fredag-Søndag 120 ,- / Børn under 8 år gratis.
Hvornår: Halloween sæson 14. oktober – 6. november.
Søndag – Torsdag 11:00-17:00 / Fredag- lørdag 11:00-24:00
Kontakt: tivoli.dk / 33 15 10 01
2. Kulturnat
Fredag inden efterårsferien er der kulturnat i København, hvor museer, gallerier, virksomheder, offentlige myndigheder, kirker m.fl. slår dørene op for københavnerne.
Formålet med kulturnatten “at stimulere den kulturelle nysgerrighed og oplevelsesevne hos børn og voksne, og meget gerne sammen”.
Programmet byder blandt meget andet på debat i Udenrigsministeriet, elektronisk musik i Brorsons Kirke og en mulighed for at opleve Københavns nye kvarter, Carlsberg, by night.
Med et Kulturpas til bare 90 kr. får du adgang til alle Kulturnattens Arrangementer og fri transport i hovedstadsområdet fra 17-05. Oven i hatten kan du kvit og frit medbringe to børn (til og med 11 år), som også kører gratis.
Tag kæresten, en god ven eller ungerne under armen og gå på opdagelse i byen.
Hvor: Rundt omkring i byen
Prisniveau: 90 kr. for et kulturpas, der giver fri adgang til alle arrangementer i programmet og fri transport. Børn under 12 år gratis.
Hvornår: Fredag d. 14. oktober 2016.
Kontakt: Læse mere på kulturnatten.dk
3. Nørrebro Teater
I Ravnsborggade på Nørrebro ligget Nørrebro teater og der har det ligget siden 1886, hvor bydelen i hovedsiden bestod af mose og marker. I dag er området præget af et livligt byliv med specialbutikker og hyggelige cafeer. Med andre ord en perfekt beliggenhed for et moderne teater.
Teatrets repertoire består af en blanding af nye stykker og gamle stykker fortolket på ny. Temaerne spænder fra samfunds- og samtidskomedier til politisk satire. Fælles for alle forestillingerne er, at de forholder sig humoristisk og seriøst til den tid vi lever i.
En time før forestillingen begynder åbner teatrets bar. Her kan du forsyne dig med kaffe, specialøl,vin eller bobler og hvis du vil, må du gerne tage varer købt i baren med i salen under forestillingen.
Hvor: Ravnsborggade 3, 2200 København
Prisniveau: Billetter fra ca. 100 – 435 kr ,-
Kontakt: nbt.dk / 35 35 27 60
4. Botanisk Have
I hjertet af København ligger en af byens åndehuller. Med sit gamle smukke væksthus, imponerende blomsterbede og små stier, har Botanisk Have gennem historien fungeret som yndet tilflugtssted for københavnere.
I Botanisk Have findes mere end 9.000 plantearter, hvilket gør haven til Danmarks største plantesamling. Det gør også haven til et oplagt sted at følge årstidernes forskellige udtryk. Om sommeren spirer planterne, og om vinteren ligger sneen sig som en lunt tæppe over haven.
I Botanisk Have kan man tage et afbræk fra storbyens til tider hektiske tempo, her er der nemlig tid og rum til ro og fordybelse.
Hvis vejret ikke viser sig fra sin flinkeste side, er det muligt at søge ly og få varmen i det overdådige palmehus’ tropiske regnskov.
Hvor: Øster Farimagsgade 2C, 1353 København K
Prisniveau: Gratis.
Hvornår: April – oktober: 8.30-18 / Oktober – April 8.30-16.
Kontakt: botanik.snm.ku.dk /mail
5. Comedy Zoo
Hos Comedy Zoo har du mulighed for at opleve landets bedste komikere og shows. Stemningen er er low key, og man sidder ved cafeborde, eller hænge i baren mens komikerne fyrer op for deres shows. Stand-up personligheder som Jonatan Spang, Thomas Hartmann og Geo, har haft Comedy Zoo som kravlegård inden de blev etablerede komikere.
Har man lyst til at nyde et måltid mad inden showet starter, har Comedy Zoo sidste år udvidet med restaurant Giggles.
Selvom navnet på restauranten umiddelbart kunne lyde som en joke, så er maden det langt fra.
Her er det nemlig Mads Magnusson, som har en fortid hos bl.a Noma, Geranium og Falsted Kro, der står bag roret.
På Comedy Zoo er du garanteret et godt grin leveret af både nye og mere erfarne komikere.
Hvor: Kompagnistræde 19, 1208 København K
Prisniveau: Fra 65 kr.
Hvornår: Mandag – Torsdag 19:00-24:00 / Fredag-Lørdag 18:00 – 01:00
Kontakt: fbi.dk/comedy-zoo / 33 11 11 19
6. Absalon Sdr. Boulevard
“Din udvidede dagligstue”, sådan betegner folkene bag Abasalon selv stedet. I lidt over et år har Absalon fungeret som et moderne forsamlingshus, hvor byens borgere har kunnet mødes og danne nye former for sociale relationer. Brætspil, film, yoga, loppemarkeder, filmaftener, foredrag, banko, bordtennis og folkekøkken er blot nogle af de aktiviteter Absalon kan byde på.
Manden bag projekt er Tiger-milliardæren Lennart Lajboschitz, som efter at have købt kirken allierede sig med billedkunstneren Tal R og renoverede den fra top til tå.
Slå et smut forbi Sdr. Boulevard og oplev på egen krop, stedet som har forvandlet et kirkerum til et hjerterum.
Hvor: Sønder Boulevard 73, 1720 København V
Prisniveau: Gratis indgang. Folkekøkken og aktiviteter fra 50 kr.
Hvornår: Alle dage 7.00-17.00.
Kontakt: absaloncph.dk / facebook
7. Dyrehaven
Hvis du er ude efter en søndagsudflugt med rig mulighed for at få noget frisk luft og nyde smuk natur, tæt på København – så er Dyrehaven et ganske fornuftigt bud.
Dyrehavens historie kan dateres helt tilbage til 1669, hvor Frederik d. 3 anlagde haven, med det formål at kunne gå på jagt.
Og netop haven store hjortebestanden på omtrent 2000 stykker hjortevildt, har gjort, at den ser ud som den gør.
Hjortevildtet spiser nemlig alle de planter, blade små tæer som de kan komme til. Hvilket giver frit udsyn under trækronerne og til de åbne sletter.
Dyrehavens helt unikke natur- og dyreliv, har sikret haven et plads på Unesco’s verdensarvsliste,
Hvor: Dyrehaven, 2930 Klampenborg
Prisniveau: Gratis.
Kontakt: naturstyrelsen.dk / mail
8. Louisiana
I smukke omgivelser 30 minutter nord for København, ligger Lousiana, som er et museum for moderne kunst.
Museets navn leder formentlig de flestes tanker på den amerikanske stat af samme navn. Historien er dog den, at hofjægermester Alexander Brun, som opførte den oprindelige villa, fandt sin inspiration hos de i alt tre kvinder, han nåede at være gift som alle sammen hed Louise.
Louisiana har tradition for at præsentere foto-, design- og arkitekturudstillinger, herunder flere internationale kunstudstillinger.
Uanset hvornår man besøger museet, er man garanteret en unik kunstoplevelse som byder på fornyende samtidskunst og modernistiske klassikere.
Hvor: Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Prisniveau: Voksen 18 år + 105 / Studerende 95 kr.
Hvornår: Tirsdag-fredag 11-22 / Lørdag-søndag & helligdage 11-18.
Kontakt: louisiana.dk / 49 19 07 19
Christiania
Centralt beliggende København, ligger Christianiana som i år har kunnet fejre sin 45 års fødselsdag. Historien om fristaden startede i 1971, hvor folk fra slumstormerbevægelsen klippede hul til hegnet til Bådmandstræde Kaserne. Og med ét blev Christiania til en by i byen.
Her kan du slentre en tur blandt finurlige selvbyggerhuse, holde et hvil ved Christianias vold, gå på opdagelse i et fristadens gallerier og nyde et måltid mad hos en af de økologiske spisesteder.
Fra tid til anden er der koncerter og andre arrangementer, og i december måned er Den Grå Hal på Christiania omdannet til den mest eventyrlige bazar, hvor der sælges unika kunsthåndværk og alverdens juleting.
Hvor: Bådsmandsstræde 43, 1407 København K
Prisniveau: Gratis
Kontakt: christiania.org / 32 95 65 07
10. Empire Biograf
I det hyggelige Guldbergsgadekvarter ligger Empire biograf, som helt bestemt er stedet, hvis man er på udkig efter ekstra god biografoplevelse. I Empire Biograf du garanteret absolut komfort med luksussæder med dobbelt armlæn, kopholder og masser plads (120 meter) mellem rækkerne.
Biografen viser alle de klassiske film, men fra tid til anden er der også afstikkere på plakaten.
I biografens café finder du utraditionelle snacks f.eks. rawbites, belgisk chokolade, øl fra Nørrebro Bryghus og mange andre godter, som både kan nydes i biografsalen, den tilstødende lounge eller stedets terrasse, hvis vejret tillader det.
Forud for besøget kan du spise en lækker middag på en af de nærliggende restauranter Bæst, eller Spontan. Og efterfølgende kan du snuppe en øl på bryggeriet Brus.
Hvor: Guldbergsgade 29F, 2200 København N
Prisniveau: fra 75 kr.
Hvornår: Mandag-søndag 12-22.30 / Lørdag-søndag & helligdage 11-18.
Kontakt: empirebio.dk / 35 36 00 36
Find gode deals til fede oplevelser i København på Sweetdeal.dk.