Efterårsferien byder på et væld af arrangementer for børnefamilier, lidt sværere kan det dog være at finde frem til kulturtilbud til et voksent publikum. Men fortvivl ej, København og omegn har faktisk masser at byde på!
Har du planer om at holde fri fra arbejde eller studie, er her redaktionens bud på fem fede ferieaktiviteter.
1. Østers for velgørenhed
I anledning af den tilbagevendende Oysters Trophy Week, samles nogle af landets bedste kokke og madbloggere, som hver især vil komme med deres bud på en østers anretning.
Blandt de deltagende mad-personligheder i år er, Thomas Alcayaga fra madbloggen ’Madet Mere’, Gorm Wishweh manden bag Gorms Pizza, Umut Ra Sakarya fra den utraditionelle danske grillbar Grisen og Thomas Majlund (tidl. Geranium).
Fælles for de forskellige østersanretninger er, at de afspejler den person der har lavet dem og de råvarer personen holder allermest af.
Hvor: Hav Israels Plads, 1361 København, Denmark
Prisniveau: Prisen for 6 østers og 1 glas bobler er 350 kr. Overskuddet går til velgørenhed.
Hvornår: Torsdag d. 20 oktober kl. 16:00 – 19:00
Kontakt: facebookside / oystersweek.dk
2. Italian Dining Week
Med årene er Copenhagen Dining Week blevet en rigtig populær madfestival, og sidste år fik festivalen en lillesøster i form af en italiensk madfestival.
Italian Dining Week, er skåret over samme koncept som storebror: Gæsten køber billet til en fire-retters menu bestående af antipasti + primo + secondo + dolce samt S. Pellegrino-mineralvand. Det er den enkelte restaurant, der bestemmer retterne inden for den ramme, men prisen er fast: 225 kr. + billetgebyr.
Blandt de deltagende restauranter er restaurantbåden Viva, Søren K i Den Sorte Diamant og flere af Cofocos italienske restauranter.
Prisniveau: 4 retter 225 kr. + billetgebyr 25 kr. inklusiv S. Pellegrino-mineralvand
Hvornår: I uge 42, f. 16-23 oktober 2016.
Kontakt: diningweek.dk / facebook
3. Martin Bigum Arken
I Ishøj ligger et af Skandinaviens mest anerkendte museer for moderne kunst. Og ja, det er selvfølgelig Arken vi hentyder til.
I år er kunstneren bag museet store efterårsudstilling den danske maler Martin Bigum, som inviterer publikum ind i kernen af sin kunstneriske proces.
Bigum er vokset op på Vestegnen, ikke særlig langt væk fra Arken og hans egen beskrivelse af udstillingen er, at den handler om “hvad der var af kunst syd for København i 1970’erne, og hvad der ikke var. Og hvad der var med til at give mig en kunstnerisk bevidsthed, som er fulgt med mig lige fra barndommen”.
Både Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad giver udstillingen 5 stjerner og på redaktionen er vi bestemt også imponeret.
Hvor: Skovvej 100, 2635 Ishøj
Prisniveau: Voksne 110,- / Studerende 90,- / Børn (u. 18 år) gratis.
Hvornår: Tirsdag – Søndag 10:00 – 17:00 / Onsdag 10:00 – 21:00 / Mandag lukket.
Kontakt: arken.dk / 43 54 02 22
4. Svampetur
I efteråret står de danske skove i smukke gyldne farver og skovbunden er fyldt med spisesvampe, som bare venter på at blive plukket. Er du novicer når det kommer til svampe, kan du med fordel komme på en guidet svampetur med Danmarks Naturfredningsforening. På deres hjemmeside opdateres løbende med ture i forskellige danske skove.
Hvis du hellere vil på svampejagt på egen hånd, kan du downloade appen ‘SvampeGuide’, som kan hjælpe med at bestemme og informere dig om de svampe du finder i naturen.
Kontakt: dn.dk / SvampeGuide App
5. Velværeaften i Vandkulturhuset
Efterår er for mange synonym med hygge og stearinlys, og det er lige hvad du får til velværeaften i Vandkulturhuset.
Hver tirsdag og torsdag fyldes bassinkanten med levende lys og der er mulighed for at hvile kroppen i de varme bassiner, til lyden af rolig musik.
Fra kl. 19.00 – 19.45 og igen fra kl. 20.00 – 20.45, er der saunagus, som på en og samme tid er forfriskende og afslappet.
Er du ude efter en aften i nydelsens tegn, er velværeaften et rigtig bud på betalige selvforkælelse.
Hvor: Tietgensgade 65, 1704 København V
Prisniveau: Voksne 65,- / Studerende 45,-
Hvornår: Tirsdag & Torsdag fra kl. 20:15
Kontakt: dgi-byen.dk / 33 29 80 00