Forvent fade med friskfangede krebs og andre skaldyr, når Sisse & Co. fra Hav2Go indtager torvet og inviterer til traditionelt svensk krebsegilde med et twist som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival 2018
Vi kender det traditionelle krebsegilde – eller kräftskiva som det hedder på svensk – fra vores svenske naboer som en af sommerens absolutte højdepunkter. I Sverige spiser man krebs fra d. 8. august og resten af måneden, hvor det er højsæson for flodkrebsen, der lever i de svenske floder og søer. En tradition også mange danskere har taget til sig.
Denne sommer behøver du ikke tage turen over sundet for at deltage i krebsegilde med krebs, snaps og drikkeviser. Sisse & Co. fra Hav2Go indtager torvet og inviterer til storslået krebsegilde med langborde med plads til 100 mennesker pr. seating som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival 2018.
Sisse & Co. vil koge de friskfangede krebs i gryder udenfor, hvor de på traditionel svensk vis også vil anrette dem på fade sammen med andre skaldyr før de serveres. Billetten er gældende i 2,5 time. Vælg mellem kl. 12-14:30, kl. 15-17:30 og kl. 18-20:30. Der vil være mulighed for tilkøb af drikkevarer og snaps.
Om krebsegildets historie:
- Traditionen med krebsegilder kan spores helt tilbage til middelalderen
- Den form, som vi kender som krebsegilderne i august, går tilbage til 1800-tallet, hvor de blev
- udbredt i det svenske borgerskab
- På grund af den intensive jagt på de svenske flodkrebs, blev det i slutningen af 1800-tallet
- bestemt, at man først måtte fiske efter de små skaldyr efter d. 8. august
- Selvom man i dag kan få krebs hele året, mener de fleste svenskere, at krebsegilderne hører til i
- august
- I dag spises der sammenlagt omkring 4,5 mio. kg krebs i Sverige årligt – primært i august
Hvad: Storslået krebsegilde i Torvehallerne
Hvor: Torvehallerne, udenfor på torvet, Frederiksborggade 21, 1360 København K
Hvornår: 25. august 2018 hhv. kl. 12-14:30, kl. 15-17:30 og kl. 18-20:30