Sund eller syndig sushi? Slut med sushi der ruller
SYND: Spiser du sundt eller syndigt, når du sætter dig til bords med dine udvalgte sushi stykker.
Når du bestiller sushi, er du så en af dem, der springer de enkle stykker Nigiri over og dykker direkte ned i alt hvad der ender på Maki?
Den simple Nigiri med et enkelt stykke fisk, præsenteret på ris, kan synes en anelse kedelig, når du står med valget af en overdådig sushirulle i en regnbue af farver og ingredienser.
Du er måske også blevet belært i din opvækst, med at der skal flere farver på tallerkenen, for sundhedens skyld, og så må disse overdådige maki ruller, da virkelig efterleve alle reglerne om sund spise. Der er jo både grøntsager og fisk i. Men ak nej, her bliver du nok skuffet.
Når du sætter tænderne i din California roll, ophavsrullen til alle de populære maki ruller, så er kvaliteten dalende og fedtprocenten stærkt stigende.
Ganske vist kan din favoritrulle indeholde både agurk og advokado, men for at holde sammen på det hele, og det der får smagsløgene til at danse af juble, er som regel både flødeost og mayonnaise.
Skarpt skåret sushi
De flotte hvide sushiris indeholder hverken vitaminer, mineraler eller fibre, så du skal løbe hurtigt for at retfærdiggøre indtagelsen af rendyrket stivelse. Sushiris er rige på hurtige kulhydrater, som giver en hastig blodsukkerstigning i bedste fast food stil.
Der findes da ruller uden mayonnaise og flødeost. Og der findes ruller med rigtig fisk, som ikke er immiteret krabbekød. Men her lander vi så i vores næste dilemma, nemlig: Kvaliteten af fisken.
Der hvor fisken præsenterer sig som en smuk blomst i den rene fiske Sashimi spise, finder du det smukkeste og bedste stykke fisk. Også i den enkle Nigiri har kokken fokus på det smukke fisk og smagen ikke mindst, så her er fisken også i top.
Når så rullerne ruller sig ud, er der ganske vist fisk inden i, men akkurat som slagteren ikke bruger sit bedste stykke tenderloin til at lave hakkekød, så er fisken i rullerne næppe det bedste stykke af fisken.
Tangen var årsagen til at California roll blev opfundet, dengang en kreativ sushikok kom på ideen, at vendte vrangen ud og gemme tangen inden i, for at få vækket andre end japanernes appetit. Tang er godt, det giver os både kalium, kalcium, jod og jern. Mere af det, tak!
Generelt indeholder den populære sushirulle for lidt fisk og for få grøntsager. Så skal din sushi oplevelse være sundere, skal der mere Sashimi, en god håndfuld Edmamabønner til, og hvis du ikke kan sætte en stopper for rullerne, så trøst dig selv med at det stadig er fisk, og i den sunde ende af så meget andet fastfood.