Italienerne har pizzaen, japanerne har sushien og danskerne har smørrebrødet. Gennem generationer har smørrebrødet været en frokostfavorit blandt os danskere. Vi har alle sammen vores favorit stykker og præferencer, når det gælder smørrebrød. Ordet smørrebrød kommer af ‘smør på brød’, men det er meget mere end det.
I denne guide giver vi dig 7 stærke smørrebrødssteder i Aarhus, hvor du kan nyde klassisk og moderne smørrebrød.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
1.
- Her skal du tage hen hvis: Du elsker kvalitet og ønsker klassisk smørrebrød med et twist.
- Hvor: Grønnegade 2, Aarhus
- Prisniveau: 65-130,- pr. smørrebrød
- Hvornår: Onsdag – Lørdag 11.00-15.00
- Kontakt: https://fhoj.dk / deli@frederikshoj.com
Redaktionen:
Første skud på stammen over stærke smørrebrødssteder i Aarhus er F.høj. Du finder smørrebrødsstedet på hjørnet af Grønnegade ved åen. Du har med garanti hørt om F-høj’s storebror, Michelin-restauranten Frederikshøj, hvor den kendte kok Wassim Hallal står i køkkenet. Ligesom sin storebror laver F.høj mad med respekt og kærlighed til råvarene. F.høj serverer klassisk smørrebrød med et twist, hvor kvaliteten er i højsædet. Det er ikke muligt at reservere bord på F.høj, så når der åbent på hjørnet af Grønnegade, er det først til mølle.
2.
- Her skal du tage hen hvis: Du elsker smørrebrød – og meget af det. Her kan du nemlig købe smørrebrød ad libitum.
- Hvor: Mindegade 6, Aarhus
- Prisniveau: 75-110,- pr. smørrebrød (200 kr for ad libitum)
- Hvornår: Søndag – Onsdag 11.30 – 20.00, Torsdag – 11.30 – 21.00, Fredag – Lørdag – 11.30 – 22.00
- Kontakt: +45 69156986 eller info@restaurantklokken.dk
Redaktionen:
I juni 2018 slog Restaurant Klokken for første gang dørene op. Lige siden åbningen er aarhusianerne blevet forkælet med udsøgt smørrebrød. Hos Klokken har man ingen intentioner om at twiste, nyfortolke eller på nogen revolutionere smørrebrødet. I stedet er man tro mod traditioner og bevidst om valg af råvarer.
Kan du ikke beslutte dig, om det skal være æg og rejer, høns og kartofler eller kamsteg, så frygt ej. Som et af de få smørrebrødssteder i byen tilbyder Klokken et ad libitum koncept, hvor du får 200 kr kan smage på alle dine yndlings smørrebrød.
3.
- Her skal du tage hen hvis: Du elsker klassisk smørrebrød og kunne tænke dig at opleve en af Aarhus ældre restauranter.
- Hvor: Jægergårdsgade 164 A, Aarhus
- Prisniveau: Fra 56,- pr. stk.
- Hvornår:Mandag – Lørdag 11.30-16.00
- Kontakt: Kohalen.dk/ tlf. 86121481
Redaktionen:
Tredje sted på listen er en vaskeægte klassiker i Aarhus. I over 100 år har den hyggelige restaurant på havnen serveret dansk mad i topklasse. I de første år hed Kohalen ‘Restaurationen paa Kvægtorvet’ og var et samlingssted for slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere, når de havde fri fra arbejde. Du mærker tydeligt Kohalens historie, når du sætter fødderne indenfor i den hyggelige restaurant, og du vil hurtigt forstå, hvorfor folk er kommet igen og igen de sidste 100 år. Her bliver serveret dansk mad uden nogen dikkedarer. Det er ganske enkelt lækkert smørrebrød lavet med kærlighed af sæsonens råvare.
4.
- Her skal du tage hen hvis: Du er på farten eller gerne vil have et alternativ til de lidt dyrere smørrebrødssteder
- Hvor: Mejlgade 5, Aarhus
- Prisniveau: 50,- for 3 stk. smørrebrød
- Hvornår: Mandag – Fredag 07.00-15.00
- Kontakt:https://moranna.dk/ / kontakt@moranna.dk
Redaktionen:
Der er mange grunde til at besøge Mor Anna på Mejlgade i Aarhus. Her bliver du altid mødt med et smil, servicen og kvaliteten er i top, og så er det hyggeligt. Hos Mor Anna bliver der bagt brød og lavet kager i top kvalitet. Men det er ikke det eneste, de laver. Mor Anna tilbyder hver dag smørrebrød, som du enten kan nyde i bageren eller tage med på vejen. Men du skal være hurtig. Smørrebrødet er populært og bliver hurtigt udsolgt. Smørrebrødene er moderne, lækre og BILLIGE. Hos Mor Anna får du hele 3 stk smørrebrød for en flad 50’er. Det må næsten være de billigste i byen.
5.
- Her skal du tage hen hvis: Du ønsker anderledes og lækkert smørrebrød i hyggelige omgivelser.
- Hvor: Guldsmedgade 30
- Prisniveau: 1 stk 75,- eller – 3 stk. 175,-
- Hvornår: Mandag 09.00 – 22.00, Tirsdag – 09.00 – 17.00, Onsdag – Torsdag – 09.00- 22.00, Fredag – Lørdag – 09.00 – 24.00 og Søndag – 09.00 – 16.00
- Kontakt: Langhoffogjuul.dk / kontakt@langhoffogjuul.dk
Redaktionen:
Næste sted på listen over lækre smørrebrødssteder finder du på Guldsmedgade i Latinerkvarteret. Langhoff og Juul er kendt for den afslappende stemning i deres hyggelige og æstetiske lokaler. Deres frokostkort er lige så smagfuld som indretningen af restauranten. I ægte Langhoff og Juul-stil kalder de deres elegante og velsmagende smørrebrød for ‘Håndmadder’. En beskrivelse, der ikke retfærdiggøre, hvor elegante og veludførte de er. I så fald er det de lækreste ‘håndmadder’ i byen. Prøv blandt andet deres stykke med andeterrine, syltet rødkål, æble og purløg.
6.
- Her skal du tage hen hvis: Du ønsker at udfordre dine smagsløg og prøve smørrebrød som du aldrig har smagt det før.
- Hvor: M. P. Bruuns Gade 33, Aarhus
- Prisniveau: 1 stk – 85,- eller 3 stk – 225,-
- Hvornår: Mandag 09.00 – 22.00, Tirsdag – 09.00 – 17.00, Onsdag – Torsdag – 09.00- 22.00, Fredag – Lørdag – 09.00 – 24.00 og Søndag – 09.00 – 16.00
- Kontakt: 86 12 20 53 eller info@spisesalon.dk
Redaktionen:
Glem for en stund dine forestillinger om, hvordan smørrebrød skal smage og se ud. Hos Kähler spisesalon har de udfordret de klassiske smørrebrød og givet dem en nyfortolkning på en innovativ måde. Her får du serveret et lille spiseligt kunstværk, der med smukke farver og lækre konsistenser, giver dig en visuel og smagfuld oplevelse. Det er altså ikke uden grund, at spisesalonen har vundet flere priser for sit velsmagende smørrebrød. Så kunne du tænke dig at sætte tænderne i et stykke smørrebrød med kalvekæber og løvstikkecreme eller måske et stykke med krydret ripeye og rodfrugtschips, så bør du kigge forbi Kähler Spisesalon.
- Her skal du tage hen hvis: Du gerne vil have klassisk dansk smørrebrød med lækre special-øl til
- Hvor: Nørre Alle 55, Aarhus
- Prisniveau: fra 79,- pr. smørrebrød
- Hvornår: Mandag – søndag 11.00 – 21.30
- Kontakt: https://www.denlillekro.dk/ / 86 86 44 41
Redaktionen:
Vi slutter vores liste af med at komme hjem. Hjem til det vi kender, og hjem til det vi holder af. Den Lille Kro på Nørregade serverer klassisk dansk smørrebrød i hyggelige og hjemlige omgivelser. Her skal du kigge langt efter jordskokkechipsene og de fermenterede græskar. Hvorfor pille ved noget, der fungerer så godt? Hos Den Lille Kro bliver alt lavet fra bunden, og det smages tydeligt. Portionerne er store, så du går med garanti ikke sulten derfra. Når herlighederne skal skylles ned, har Den Lille Kro også et stort udvalg af special-øl fra lokale bryggerier.
Hop gerne over på Sweetdeal for at finde deals på frokost i Aarhus.