Intet år uden vilde nyheder fra de gode folk hos Madklubben. For mange af os indtræffer julefreden så småt, men hos Madklubben er situationen en noget anden, de er nemlig igang med at gøre klar til nye spændende projekter.
Årets sidste dag kommer også til at blive den sidste åbningsdag for kædens italiener Gran Torino inden den i det nye år rykker ind ind i Hanzo’s lokaler.
Flytningen er dog ikke et farvel til Madklubbens asiatiske restaurant, men nærmere et på gensyn. I starten af foråret åbner Hanzo på en indtil videre hemmelig adresse i Indre By, og dermed bliver der gjort plads til et nyt medlem i den efterhånden store ‘madklubsfamilie’.
I Gran Torinos gamle lokaler åbner Madklubben Nørrebro, som kommer til at byde på et miks af favoritterne fra de forskellige ‘madklubber’ kombineret med den cool og festlige stil, som man efterhånden kender den fra Madklubben Vesterbro.
På Madklubben hjemmeside udtaler indehaveren Anders Aagaard følgende
Siden åbningen i 2012, har Madklubben Vesterbro udviklet sig til en kæmpe succes. Det tror vi skyldes, at maden, indretningen og stemningen spejler det urbane og kulturelle mix, der kendetegner bydelen
Og fortsætter med særligt vægt på bydelens multikulturelle stemning
Nørrebro indbyder til en restaurant af samme kaliber: Et neighborhood spot, hvor der er gang i den på en tirsdag såvel som en lørdag, og hvor menukortet sender en venlig hilsen til de mellemøstlige strømninger, der løber gennem stenbroen. Naturligvis med de sympatiske priser, der kendetegner Madklubbens koncept.
De præcise datoer for de nye åbninger kendes endnu ikke, men eftersigende er planen at Madklubben Nørrebro åbner i slutningen af januar, Gran Torino i starten af februar og den nye Hanzo en gang i foråret.