Vi har indført To-Faktor-Godkendelse
Læs mere om det her:
For at øge sikkerheden ved online køb, har EU besluttet at ALLE online butikker skal indføre To-Faktor-Godkendelse. Det betyder, at du skal godkende og bekræfte din betaling en ekstra gang, før dit køb gennemføres. Hos URBANGuide er den ekstra godkendelse indført d. 17. december 2020 og gælder typisk alle køb over 225 kr.
Vi har samlet de muligheder du har, når du skal godkende dine køb hos os:
1. MobilePay
Betaler du med MobilePay, bliver du ikke mødt af nogle ændringer eller ekstra godkendelser, idet MobilPay i forvejen er en sikker løsning der bygger på to-faktor-godkendelse.
2. VISA/ Dankort
Betaler du med dit ”VISA/ Dankort”, skal du godkende din betaling med NemID. Den ekstra godkendelse gennemføres nemt og hurtigt ved hjælp af din nøgleapp på mobilen.
Ønsker du ikke at benytte en nøgleapp, kan du bruge en NemID nøgleviser.
Bemærk: Det er IKKE muligt at benytte dit nøglekort i pap længere.
3. Passer ingen af ovenstående godkendelsesmetoder til dit behov?
Så kan du også vælge at godkende dine køb med et personligt kodeord og en sms-kode.
Første gang du skal godkende en betaling på nettet, vil du blive bedt om at registrere et personligt kodeord og telefonnummer til dit betalingskort – hvis det ikke allerede er tilknyttet.
Du skal bruge NemID’et første gang til at registrere dit personlige kodeord og telefonnummer. Herefter kan du godkende betalinger med dit personlige kodeord og engangs-sms på hjemmesiden. Du modtager en engangskode via sms, som du skal taste på hjemmesiden, du handler på.