Få ting er ligeså omskiftelige som den københavnske natklubscene, og der er ikke altid langt imellem succes og lange køer til nedtur og kedsomhed. De københavnske nattegæster kræver konstant underholdning, nyskabelse og kant. De kan være svært at følge med, og derfor har vi samlet en liste med 10 gode natklubber – der både nye skud på stammen og gamle kendinge blandt. God fest.
1. ARCH
ARCH er X-factor dommer og musikproducent Remees nyeste byd på en Københavner-natklub. Klubben ligger på Nørregade 41 i samme lokaler som Remees tidligere natklub Zen, men adresse og bagmand skulle også være det eneste, som de to klubber har til fælles. ARCH vil have plads til alle – både hipsterne fra Vestebro, de ’trashy’ typer i læderjakker og også dem med skjorte og blazer.
”Vi har følt, at Københavns natteliv manglede et originalt og ærkekøbenhavnsk initiativ for at rykke helt frem på den internationale scene. Et sted med større respekt for musikken, interiøret og hele kluboplevelsen”, skrev Remee i en pressemeddelelse inden åbningen.
ARCH har plads til 400 gæster, og har desuden en stor udendørs terrasse, hvor gæsterne kan feste i sommermånederne. Klublokalerne rummer ”små klubber” i klubben, og man kan blandt andet besøge The Arch Hole, kysserummet, samtalerummet og narcissistrummet.
Her skal du tage hen: Hvis du vil feste i flotte nye lokaler til en blanding af hip hop og elektronisk musik.
Hvor: Nørregade 41 København K
Prisniveau: 150,-
Hvornår: Fredag-Lørdag 23:00-04:00
Kontakt: www.archcph.com
2. Chateau Motel
Man kan ikke snakke om det københavnske natteliv uden at nævne Simon og Simon – mændene bag klubsucceserne Simons og senest Sunday.
De er på banen igen med Chateau Motel – et sted, hvor nerven eftersigende skal findes i gæsternes diversitet og forskellighed. Klubben ligger på Knabostræde 3 – en legendarisk adresse der i sin tid har huset bøsseklubben PAN, K3 og SLIK.
Det fire etager-store diskotek har noget for enhver smag: Dekadente franske lokaler med cocktails og vinyler, bodegarum med fadøl og terninger og selvfølgelig et main room med DJ’s og seriøse dansefester. Desuden er der muligfor at booke private rum, hvor der kun er håndtag på indersiden og direkte forbindelse til baren.
Her skal du tage hen: Hvis du savner Simon og Simons fester.
Hvor: Knabrostræde 3, 1210 København
Hvornår: Fredag-Lørdag 22:00-06:00 / Søndag 22:00-00:00
Kontakt: www.chateaumotel.dk
3. Sigurdsgade
De kalder sig Nørrebros galehus, og har for nyligt åbnet op for deres egen natklub fredag og lørdag. Sigurdsgade ligger på ydre Nørrebro, og her kommer Københavns unge for at have en fest.
Der er intet snobberi eller fine fornemmelser – det handler ganske enkelt om den gode stemning og den vilde nattefest. Den store diskokugle over dansegulvet sætter en streg under konceptet: Det handler om at feste og have det sjovt og ikke bekymre sig så meget om, hvad andre tænker og synes.
Ud over festerne fredag og lørdag afholder Sigurdsgade også blandt andet jazz og blues arrangementer i løbet af ugen.
Her skal du tage hen: Hvis du vil feste til den lyse morgen i dine sneakers
Hvor: Sigurdsgade 39, 2200 Nørrebro
Prisniveau: 70,- inkl. garderobe
Hvornår: Fredag 21:00-04:00 / Lørdag 22:00-05:00
Kontakt: www.sigurdsgade.com
4. The Jane
På Gråbrødre ligger The Jane klar til at give dig en anderledes oplevelse. Stedet er ikke indrettet som typiske klubber og barer, men her bliver du mødt af bogreoler og bløde, majestætiskes lænestole.
Stedet er arrangeret i bedste Mad Men-stil, og det ser egentlig pænt og poleret ud, men det betyder ikke, at nattefesten er pæn og poleret. De mange gæster fester og danser natten lang, og temperaturen stiger i takt med lokalerne fyldes af feststemte gæster.
Flot indretning, dygtige bartendere og søde garderobepiger gør The Jane til et oplagt sted at både starte og slutte festen.
Her skal du tage hen: Hvis du vil have lækre drinks i Mad Men-like omgivelser.
Hvor: Gråbrødretorv 8, 1154 København K
Hvornår: Torsdag-Lørdag 22:00-sent.
Kontakt: www.thejane.dk
5. Klub Bisou
På klub Bisou kan man roligt skeje ud, slippe galskaben løs og gå all-in uden at blive kigget skævt det – det er nemlig meningen med stedet
Lokalerne er overtaget fra klubben Sunday, der drejede nøglen om i sommers, men bagmændene er de samme. Casper Christensen og Simon & Simon får dog nye kræfter ind i form af Joachim Lund Andersen og Victor Gerner, der tidligere har stået for torsdagsfesterne på Sunday.
Hvis man var vild med Sunday, vil man blive glad for at høre, at fortidens klub med søndagsnavnet stadig kan mærkes i den nye Klub Bisou. Det bedste ting har fået lov at blive – blandt andet de thailandske lady boys.
Her skal du tage hen: Hvis du trænger til at smide hæmningerne.
Hvor: Lille Kongensgade 16, 1074 København K
Hvornår:
Kontakt: www.klubbisou.dk
6. Cosy Bar
Natklubmiljøet er omskifteligt, og der er ikke altid langt fra storslået åbnings-hype til lukning. Men man kan vist roligt sige, at det ikke er tilfældet for Cosy Bar.
Cosy Bar har eksisteret siden 1941 og danner således rammerne for Københavns måske ældste bar for homoseksuelle.
Det er selvfølgelig et oplagt sted at slå vejen forbi for homoseksuelle, for man vil uden tvivl møde ligesindede, men der er uden tvivl også noget at komme efter for andre – for der er garanteret fest og god stemning.
Gæsterne på Cosy Bar er alle seksualiteter, nationaliteter og farver, som de skriver på deres hjemme, og alle er velkomne, hvis man altså ’har forståelse for LBGT-miljøet’.
Her skal du tage hen: Hvis du vil have en sjov aften fyldt med fest og godt humør.
Hvor: Studiestræde 24, 1455 København K
Hvornår: Fredag – Lørdag 22:00-08:00 / Søndag – Torsdag 22:00-06:00
Kontakt: www.cosybar.dk
7. Hive
I midten af København på Skindergade ligger natklubben Hive. Lokalerne har klubben overtaget fra The Rock, men adresse og åbningstider er det eneste levn fra fortidens rock og heavy metal-klub.
Hive forsøger at skabe nye oplevelser for deres gæster, uanset om man er vild med det visuelle univers, den perfekte lyd, det hemmelige lysthjørne eller værterne. Målet er at gæsterne skal være underholdt og samtidig nysgerrige.
Særligt indretningen er ekstraordinær, og det visuelle udtryk er i særklasse gennemført, lokalerne oser af lækkerhed og indbyder til pulserende nattefester.
Her skal du tage hen: Hvis du vil betages og drages ind i et parallelt klubunivers.
Hvor: Skindergade 45, 1159 København K
Hvornår: Fredag – Lørdag 23:00-06:00
Kontakt: www.hivecph.dk
8. Jolene
Udover at være blevet et af københavnernes favoritsteder at gå ud og spise, har Kødbyen også nogle af byens bedste barer og klubber – og en af dem er Jolene. Jolene er i princippet en bar, men med gode fester og et tætpakket dansegulv sniger baren alligevel sig ind på denne liste.
Jolene åbnede i 2008, og bag succesen står to islandske piger. De manglede en bar, der både kunne huse stilletter, jakkesæt, sneakers og sweatre, og samtidig skabe en hyggelig fest med gode DJ’s og flaskeøl – så det åbnede de.
Indretningen er afslappet, menukortet er afslappet og stemning er i top. Jolene er et oplagt sted at hygge sig med vennerne eller møde nye mennesker. En ting er sikkert: Du får ikke dansegulvet for dig selv på Jolene.
Her skal du tage hen: Hvis du vil komme, som du er og danse med resten af Kødbyen.
Hvor: Flæsketorvet 81-85
Prisniveau: Fri entré
Hvornår: Torsdag 20:00-03:00 / Fredag – Lørdag 19:00-04:00 / Søndag 20:00-02:00
Kontakt: www.facebook.com/JoleneBar
9. Culture Box
Hvis du er på udkig efter berlinsk undergrundsstemning i København, er Culturebox – eller Boxen, som den også kaldes – dit sted.
Det vigtigste for klubben i Kronprinsessegade er musikken. Culture Box har en elektronisk musikprofil, og DJ’s fra både ind- og udland gæster hver weekend Boxen for at skabe vilde fester for gæsterne. Selve klubben er delt op i fire forskellige boxe eller rum, der hver har et forskelligt formål. De tungeste DJ’s spiller i Black Box.
Der er ikke så meget hokus pokus eller hype over hverken stedet eller deres promovering. Gæsterne kender stedet og kommer for musikken og berlinerstemningen.
Her skal du tage hen: Hvis du vil danse til tunge beats fra hele verden.
Hvor: Kronprinsessegade 54, 1306 København K
Prisniveau: Afhænger af kunstnere, tjek hjemmesiden for priser.
Hvornår: Torsdag 22:00-04:00 / Fredag – Lørdag 24:00-06:00
Kontakt: www.culture-box.com
10. Bremen Natbar
Du kender måske allerede Bremen som teater, men det er også et alle tiders sted at få nogle drinks og en øl på en fredag eller lørdag aften.
Når teatergæsterne er gået hjem, danner den store foyer for enden af trappen rammerne for natten. En privatfest med offentlig adgang, kalder Bremen det selv det for. Mellem de to barer, der der ligger i hver deres ende af lokalet, er der lige dele dansegulv og sidde-arealer. Bremen Natbar fejrer natten i selskab med musikalske legekammerater, barfluer og finker.
Bremen Natbar er ikke et diskotek, men der er masser god musik, rummeligt dansegulv og lækre drinks i baren.
Her skal du tage hen: Hvis du hellere vil hænge i baren end i teatret
Hvor: Nyropsgade 39-41, 1602 København V
Prisniveau: Fri entré
Hvornår: Fredag – Lørdag 23:00-05:00
Kontakt: www.natbar.dk