Foråret er (endelig) kommet og selvom temperaturene ikke helt er der, hvor man sætter sig i græsset på et tæppe, så hænger årstiden uløseligt sammen med livet på farten og en frisksmurt sandwich. Vi har derfor lavet en liste over redaktionens 5 yndlings sandwichbarer.
Når du har læst den, er du meget velkommen til at gå på Sweetdeal.dk og finde gode café deals der.
Banh mi
På evigt hippe og hyggelige Elmegade på Nørrebro ligger Bahn Mi, som er byens absolut bedste vietnamesiske sandwichbar.
Stedet er opkaldt efter det vietnamesiske ord for brød Báhn Mì, og faktisk er den eneste type brød man finder i Vietnam baguette. Det var franskmændene der tog det aflange lyse brød til Vietnam under kolonitiden. Med en sandwich fra Bahn Mi får du derfor det bedste fra det franske og det vietnamesiske køkken.
De vietnamesiske sandwich fås i mange forskellige varianter, men fælles for dem er at de alle indeholder råsyltede gulerødder, koriander, hjemmelavet pålæg eller tofu og har en frisk og fyldig smag.
Hvor: Elmegade 20, 2200 København N
Smagsløget
Et stenkast fra Nørreport travle stationsplads ligger sandwichbaren Smagsløget, og her har den ligget siden sin åbning i 2009. Konceptet er ligetil – kvalitetssandwich lavet på de bedste råvarer.
Hos Smagsløget gør de en dyd ud af sammensætningen af ingredienser i de forskellige sandwich, hvilket gør at smagsoplevelsen altid er i top.
Ingredienslisten i stedets rustikke sandwich tæller blandt andet hjemmelavet tunsalat med paprika, frikadelle-sandwich og landskinke med brieost. Og uanset hvilken sandwich du vælger, kan vi garanterer at du bliver mæt og glad.
Hvor: Nørregade 38, 1165 København K
Ma Poule
Hos Ma Poule i Torvehallerne serveres en umanerlig god andesandwich, som foruden confiteret and består af rucola, sennepsdressing og en baguette.
Selvom sandwichens ingrediensliste ikke umiddelbart lyder prangende, skal man ikke tage fejl, kombinationen af lyst brød, fedtet confiteret and og sennep skaber nemlig intet mindre end en smagseksplosion.
Ekspedienterne i den lille biks er allesammen franske med hvad dertil hører – tyk fransk accent, baretter og charmerende smil.
Så tilbage er vidst bare at sige ‘bon appetit’.
Hvor: Frederiksborggade 21, 1360 København K
Thomas Sandwichbar
Thomas Sandwich er en af byens ældste og bedste sandwichbarer og i mere end et årti, har den lille sandwichbar forsynet københavnerne med sunde gourmet sandwich.
Sandwichene er fyldt med frisk salat, tomat og revet gulerod og laves på surdejshævet boghvedebrød. Selvom den lille sandwichbar ikke har verdens største udvalg, har den alligevel noget for enhver smag.
Hvis du vil være rigtig sund kan du f.eks. sætte tænderne i en ‘La Reine’, som er en sandwich med kylling og pesto. Er du derimod til en lidt mere “cheasy” sandwich, kan du sætte tænderne i en ‘Le Royal’, som er en sandwich med skinke og emmentaler.
Hvor: Kompagnistræde 17, 1208 København K
The Sandwich
The Sandwich er Islands Brygges mest kendte sandwichbar, og igennem årene har den lille sandwichbar i Njalsgade serviceret et utal af strandnymfer og -løver.
Sandwichbarens udvalg er på en og samme varieret og velkendt, så hvis du har cravings efter en bestemt sandwich, er der næsten garanti for at den er på menukortet.
Alle sandwich laves af hjemmelavet italienske ciabatta brød, som er baseret på en surdejshævet dej, hvilket er med til at gøre brødet smagfuldt og saftigt. Dertil kommer stedets hjemmelavede dressinger og pesto og friske råvarer, som alt sammen er med til at skabe en fuldendt smagsoplevelse.