• fredag, 22. februar 2019
URBANguide
MENUMENU
  • Guides
    • Top 10 Restauranter
      • URBAN's Udvalgte
      • Mellemklasse
      • Prisvenlige
      • Michelin Stjernerne 2018
      • Bib Gourmand 2018
    • Restauranter i Kategori
      • Smørrebrød
      • Burger
      • Brunch
      • Frokoststeder
      • Vegetarsteder
      • Sushi
      • Steak
      • Romantiske
    • I Byen & Take Away
      • Vinbarer
      • Ølbarer
      • Cocktailbarer
      • Natklubber
      • Take Away
      • Sund Take Away
    • Cafeer & Shopping
      • Cafeer Vesterbro
      • Cafeer Nørrebro
      • Cafeer Østerbro
      • Cafeer Indre By
      • Cafeer Frederiksberg
      • Oplevelser i Byen
      • Oplevelser for børn
  • Nyheder
  • URBANshop
  • Min Konto
  • Kurv

Kødbyen er gået i fisk: Nyåbnet sushiværksted leverer rå madkærlighed

Oliver Storm
Oliver Storm
Nyheder
24. juni 2018
0 Comments
1837 views

Af Oliver Storm

Mit navn er Oliver, og jeg arbejder til daglig som tekstforfatter og journalist på tværs af en lang række områder, men min store passion er gastronomi. Når jeg ikke skriver, så spiser jeg rundt omkring på københavns dejlige restauranter, og jeg glæder mig til at dele ud af min ekspertise her på URBANguide.

Hvide slagterfliser, rå betongulve og blotlagte rør. Æstetikken i det hippe Kødbyen-kvarter på Vesterbro er ikke til at tage fejl af, og gennem de seneste 10 år er et rigt restaurant- og natteliv blomstret op i de hvide bygninger med sine karakteristiske, blå vinduer. Området byder på flere gode steakrestauranter, men har nu også fået en sushipusher fra øverste kvalitetshylde: Den populære Karma-kæde er for nylig rykket ind i Kødboderne, og det har vist sig at være en rigtig god idé.

”Hver morgen fødes vi på ny. Hvad vi gør i dag er det vigtigste.”

Ordene ovenfor er Buddhas, men kunne ligeså godt være sloganet hos Karma Sushi. Den lille kæde består pt. at seks sushirestauranter i Danmark, men der ekspanderes hastigt, og flere nye filialer er allerede på tegnebrættet i København. Blandt andet ved Trianglen på Østerbro. Navnet bunder i en simpel filosofi om, at den madkærlighed, man giver til sine gæster, får man igen i form af smil, ros og tilbagevendende stamkunder.

”Men det handler også om ydmyghed,” fortæller indehaver af Karma-kæden, Morten Hansson, og uddyber: ”I starten fokuserede vi næsten udelukkende på kvaliteten af maden på tallerkenerne, men nu går vi mindst ligeså meget op kvaliteten af vores i service. Vores personale er ydmygt og kærligt. Det synes vi er definitionen på god karma.”

En succes skabt med selvlært, nordjysk gåpåmod:

Karma Sushi Kødbyen er den nyeste i rækken af restauranter, og selvom stemningen i lokalerne emmer af rå New Yorker-coolness med plads til cocktails og høj musik, så startede det hele i Nordjylland. Nærmere bestemt i Frederikshavn. Her sprang Morten Hansson ene og alene ud i et iværksættereventyr tilbage i 2007.

”I begyndelsen væddede branchefolk i byen om, hvor længe der ville gå, før jeg måtte dreje nøglen om. Men det havde den modsatte effekt; det gav mig blod på tanden og en styrket vilje til at lykkes. Jeg havde solgt min bil og lejlighed og var flyttet hjem til mine forældre for at få råd til at åbne den første Karma Sushi i et gammelt, ombygget diskotek,” siger Morten Hansson med et smil på læben, hvorefter snakken falder på, hvordan en dansk dreng skabte en sushisucces:

”Jeg havde en uddannelse som kok i bagagen, men vidste intet om sushi. Kun, at jeg elskede at spise det, og at jeg ville udbrede den kærlighed til andre. Jeg har lært mig selv at lave sushi fra bunden. Det var en katastrofe i starten, men jeg blev ved, til maden var præcis, som jeg ville have den.. Jeg vidste fra starten, at jeg ville skabe et koncept, som lå helt i toppen af skalaen. Det er et hårdt mål at sætte sig selv, men jeg er hammer stolt over, at vi er så godt på vej.”

Enkel smag – komplicerede kreationer:

Ris, eddike, wasabi og fisk. Sushi er som udgangspunkt så simpel, som mad kan være. Hos Karma Sushi står enkeltheden og de gode råvarer i centrum. Det gælder blandt andet de danske jomfruhummere fra Læsø, vildtfangede lakseæg fra Alaska og ikke mindst sojaen på bordene, som restauranterne får specialbrygget i det traditionsrige Yuasa-område i Japan, så den passer perfekt til restaurantens smagspakkede sushi. Men Karma er også blevet kendt for sushi, der er alt andet end mainstream. Her leges med et væld af toppings og teksturer, samt uventede og uimodståelige smagskombinationer.

Prøv for eksempel silkeblød laksesashimi med trøffelcreme og misosuppe lavet som en consommé på jomfruhummer med tangsalat og sprøde skaldyrsruller på siden. Eller hvad med søkogte stykker af den gigantiske kongekrabbe fanget ved Norges kyster? Og så er vi ikke engang nået til sushien, men den synes vi næsten, at du selv skal gå på opdagelse i ved at tage et kig på Karmas bugnende menukort lige her.

Én ting kan vi dog sige om sushien: Hvis du føler dig overvældet over de mange muligheder, så gør som UrbanGuides udsendte og bestil husets populære ”Douglas”-menu, som byder på 30 mundrette stykker til 448 kr. med ingredienser som ingefærgravad laks og ruller med friterede ”Karma Crunch”-rejer. Fik vi nævnt, at du også kan få herlighederne med to go? Muligheden foreligger, men så skal du virkelig have en udtalt ”sushi-hjemme-i-sofaen”-trang. Et besøg i Karma Sushi Kødbyens lokaler er nemlig lidt af en oplevelse i sig selv.

Hvad: Karma Sushi Kødbyen
Hvor: Kødboderne 5, 1714 København V
Hvornår: Søndag til torsdag kl. 16-21, fredag og lørdag kl. 16-23
Hvordan: karmasushi.dk/koedbyen / tlf. 32 20 22 33 / kb5@karmasushi.dk

Karma Sushi

Karma Sushi

Karma Sushi

Karma Sushi

Karma Sushi

Tags Karma , Kødbyen , Sushi , Vesterbro

Share :

Nordsjællandsk iskæde har indtaget København med hypet asiatisk drømmevaffel
Top 10 caféer på Vesterbro

Lignende artikler

GUIDE: Michelin-restauranter i København 2019

GUIDE: Michelin-restauranter i København 2019

18. februar 2019
Michelin på budget: Guide til Københavns Bib Gourmand-restauranter 2019

Michelin på budget: Guide til Københavns Bib Gourmand-restauranter 2019

18. februar 2019
Eksklusiv Nordisk catering fra Gaudium – Spar 55% med URBAN – Kun 135,- per person – Sammensat af Michelin-kok.

Eksklusiv Nordisk catering fra Gaudium – Spar 55% med URBAN – Kun 135,- per person – Sammensat af Michelin-kok.

17. februar 2019
Top 10 burgere – Februar 2019

Top 10 burgere – Februar 2019

14. februar 2019
Kender du Michelin-restauranten, der forvandler traditionel dansk mad til kulinarisk kunst?

Kender du Michelin-restauranten, der forvandler traditionel dansk mad til kulinarisk kunst?

12. februar 2019
Top 10 sushi – Februar 2019

Top 10 sushi – Februar 2019

30. januar 2019
Top 10 smørrebrød – Februar 2019

Top 10 smørrebrød – Februar 2019

30. januar 2019
Udenlandsk medie placerer bydel i København som en af de mest hippe i hele Europa

Udenlandsk medie placerer bydel i København som en af de mest hippe i hele Europa

15. oktober 2018

Skriv en kommentar

Klik her for at annullere svar.

URBANguide

URBANguide
Howitzvej 60, 1. sal
2000 Frederiksberg
E-mail: info@urbanguide.dk
Tlf: 70 26 01 03
CVR: 38985892

 

Redaktionen:
E-mail: redaktion@urbanguide.dk

 

Hurtige Links

Handelsbetingelser
Privatlivspolitik

Persondata vilkår

Partner portal

Søg

Copyright 2018 Urbanguide