Nick Cave & The Bad Seeds, Massive Attack og den prisbelønnede popstjerne Dua Lipa er sammen med 56 andre musiknavne føjet til Roskilde Festivals plakat.
Plakaten tæller i forvejen internationale sværvægtere som Eminem, Gorillaz, Bruno Mars, Nine Inch Nails og masser af fremadstormende og stilskabende kunstnere fra mere end 35 lande.
Dermed er plakaten komplet, og Roskilde Festival er klar til at sende de 130.000 deltagere på en ugelang kulturel opdagelsesrejse præget af stærke holdninger og aktivistisk kunst, der bryder med formater og forventninger.
Det her er kulminationen på et års intenst arbejde. Og det er en fantastisk følelse at præsentere en plakat, der sætter så ikoniske og aktuelle musiknavne som Nick Cave, Massive Attack og Dua Lipa sammen med markante indslag fra Chelsea Manning og en unfair fodboldbane fra Folkekirkens Nødhjælp. Det er lige den form for diversitet, aktivisme og nysgerrighed, som vi drømmer om at opnå, når vi sammensætter programmet. Udtaler Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén.
Plakaten for sommerens festival:
Hvad: Roskilde Festival 2018
Hvornår: Roskilde Festival finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018.
Hvordan: Partout-billetter til koster 2100 kroner (eks. gebyr). Et begrænset antal endagsbilletter er til salg for 1050 kroner (eks. gebyr). Endagsbilletter til onsdag den 4. juli er udsolgt.
Billetter til sommerens festival kan købes på roskilde-festival.dk
Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % non-profit. Alt overskud doneres til kulturelle og velgørende formål af Foreningen Roskilde Festival. Siden begyndelsen i 70’erne har Roskilde Festival genereret over 345 millioner kroner til udlodning.