Frederiksberg er byen i byen og sin helt egen.
Den mondæne bydel byder på lidt for en enhver smag. Du kan for eksempel gå en tur i bydelens smukke haver og parker, slentre en tur i franskinspirerede Værnedamsvej, eller stille shoppetrangen på Frederiksbergs officielle hovedgade, Gammel Kongevej.
Når så tørsten og sulten melder sig, kan du få en forsikring, eller et måltid mad på en af bydelens hyggelige caféer.
Nedenfor finder du vores top 10 over caféer på Frederiksberg.
1. Sokkelund Cafe & Brasserie
Sokkelund er vel egentlig nok snarere blevet til en institution for frederiksbergensere mere end “bare” en cafe. Her er den en fast del af bybilledet i Frederiksberg, hvor den som sirenernes sang tiltrækker folk fra nær og fjern til uovertruffen god mad morgen, middag og aften.
Det franske brasserie har i årevis leveret overdådig brunch, Frederiksbergs bedste burger og ikke mindst delikate frokostanretninger, udsøgt kaffe, moules frites, beuf bearnaise og meget, meget mere til alle de sultne studerende, forretningsfolk og Hr. og Fru. Danmark.
Hvor: Smallegade 36, 2000 Frederiksberg
Prisniveau: Retter fra 65,-
Hvornår: Mandag – torsdag 8:00 – 23:00 / Fredag 08:00 – 24:00 / Lørdag 09:30 – 24:00 / Søndag 09:30 – 22:00
Kontakt: cafe-sokkelund.dk / 38 10 64 00
2. Ipsen & Co
Det er ikke til at komme uden Ipsen & Co, stedet er nemlig blevet en rigtig favorit hos beboerne i kvarteret og dette ikke uden grund. Her har søskendeparret Rune og Line nemlig skabt en lille perle, med højt til loftet og en varm imødekommende stemning.
Line er uddannet pilot, mens lillebror Rasmus er uddannet og så er de vokset op i en familie, som igennem flere generationer har drevet caféer og kafferisterier. Motivation for at åbne deres eget sted udspringer, da netop også af familietraditionen.
Hvad angår menukort, vægtes økologi og den gode smag højt, og maden er i det omfang det er muligt hjemmelavet og økologisk.
Det kan måske lyde som en cliche, men når du lægger vejen forbi den lille café, vil vi på det varmeste anbefale avocado maden, som serveres her med syltede løg og græskarkerner.
Hvor: Gammel Kongevej 108, 1850 Frederiksberg.
Prisniveau: Mad fra 20,- til 95,- /
Hvornår: Alle dage 08.00 – 18.00
Kontakt: ipsenogco.dk / 32 14 55 27
3. Granola
På hyggelige Værnedamsvej, i grænselandet mellem Frederiksberg og Vesterbro, ligger én af byens mest gennemførte bistro-caféer.
Stedet er indrettet i bedste 30’er-Montmartre-retrostil og man kan kun tage hatten af for caféen gennemdesignede stil. Den antikke håndtørrer på toilettet sætter dog prikken over i’et, og fuldender det fine udtryk.
Hele dagen (og aftenen) igennem serveres et bredt udvalg af klassiske fransk-inspirerede retter, som både kan være behjælpelige med at stille den store og den lille sult. Er man bare ude efter en hurtig kop kaffe, kan den erhverves gennem den lille take-away-luge ud mod Værnedamsvej.
Slutteligt kan nævnes, at folkene bag Granola også har Central Hotel & Café, som vi har med på vores lister over Top 10 Caféer på Vesterbro.
Hvor: Værnedamsvej 5, 1819 Frederiksberg C
Prisniveau: Retter fra 65,-
Hvornår: Mandag – Fredag 07:00 – 00:00 / Lørdag 09:00 –00:00 / Lørdag 09:30 – 24:00 / Søndag 09:00 – 16:00
Kontakt: granola.dk / 31 31 15 36
4. Kitchenette
Kitchenette er en hyggelig café/restaurant, som holder til huse i den livlige del af H.C. Ørstedsvej og et stenkast fra Forum Metro.
Ordet kitchenette betegner normalt et mindre madlavnings område, enten i på motel, hotel, et kollegieværelse eller anden mindre boligform med begrænset køkkenareal.
Kitchenette er dog langt fra sparsom, både hvad angår den mad der serveres og stedets indretning.
På menukortet findes en række typiske caféretter, hvor der virkelig er kælet for detaljen. For eksempel serveres husets burgere med hjemmelavet løgmarmelade og croutonerne i caesar salten er naturligvis også hjemmelavede.
Som café og spisestedet fungerer Kitchenette upåklageligt, så hvadenten du er ude efter en god kop kaffe, eller et velsmagende måltid mad, så er Kitchenette et oplagt valg.
Hvor: H. C. Ørsteds Vej 46, 1879 Frederiksberg C
Prisniveau: Morgenmad fra 49,- / Frokost fra 79,- / Aftensmad fra 119,-
Hvornår: Mandag – Onsdag 11:00 – 22:00 / Torsdag – Lørdag 10:00 – ? / Søndag 10:00 – 17:00.
Kontakt: kitchenette.dk / 32 21 23 23
5. Maude’s Salon
Det er ikke nogen underdrivelse at udnævne Maude’s Salon til byens hyggeligste salon.
Ofte er det kaffen der løber med opmærksomheden, men på Maude’s serveres, foruden en uovertruffen kaffe, vanvittig lækker te. Faktisk har de ikke mindre en 40 slags te i forskellige smagsvarianter fra de bedste teregioner i verdenen.
Derudover serveres der sund og velsmagende morgenmad og frokost, og så er Maudes Salon en af de få steder i København, som har importeret den britiske tradition Afternoon Tea. Afternoon Tea kan bestilles med eller uden bobler, dertil hører smørbagte scones, to slags ost op knækbrød, en valgfri kage og en varm drik.
Hvor: Gammel Kongevej 164, 1850 Frederiksberg C
Prisniveau: Morgenmad fra 25,- / Frokost fra 79,- / Afternoon Tea fra 200
Hvornår: Mandag – Fredag 09:00 – 22:00 / Lørdag 10:00 –22:00 / Søndag 10:00 – 21:00.
Kontakt: maudes.dk / 33 86 10 70
6. The Coffee Collective Godthåbsvej
I en gammel smuk fabriksbygning på Frederiksberg ligger Coffee Collectives hovedkontor, risteri og tredje kaffebar.
Kaffebaren inviterer til seriøs kaffenørderi og her er det ikke underligt, hvis du hænger i baren og diskuterer kaffebønnens magi, eller de diverse risteteknikker med baristaen.
Du kan også sagtens slå et smut forbi den fine kaffebar, hvis du blot ønsker at komme ned i gear og nyde en seriøs god kop kaffe. Alt imens du følger den daglige gang på risteriet, hvor kaffen forvandles fra grønne til brune bønner.
Hvor: Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg
Prisniveau: Kaffe fra 25 kr.
Hvornår: Mandag – Fredag 07:30 – 18:00 / Fredag 09:00 – 18:00 / Søndag 10:00 – 18:00 /
Kontakt: coffeecollective.dk / 60 15 15 25
7. Café Viggo
På Café Viggo er den franske stemning allestedsnærværende. Her er selv personalet er franskt og på bordene er der klassiske rød- og hvidstribede duge og stearinlys.
I dagtimerne byder caféen på morgenmad og fransk frokost a la carte. Kl. 16.30 lukker køkkenet ned for at gøre klar til aftenservering. I aftentimerne serveres retter som henter deres inspiration fra det franske landkøkken.
Aflægger man caféen besøg fredag eller lørdag, er man garanteret en fest, her spiller forskellige DJ’s nemlig op til dans og så er der cocktail i baren.
Hvor: Værnedamsvej 15, 1610 København V
Prisniveau: Hovedretter 150 – 250,-
Hvornår: Mandag – Onsdag 10:00 – 00:00 / Torsdag 10:00 – 01:00 / Fredag 10:00 – 02:00 / Lørdag 11:00 – 02:00.
Kontakt: cafeviggo.com / 33 31 18 21
8. Overfor
Overfor Forum Metro ligger Overfor, som før den blev til Overfor i i folkemunde blev kaldt caféen overfor Forum og Rema 1000.
Overfor’s ejere er folkene bag burgersuccesen Grillen og Café Høghs, som ligger på vores liste over top 10 caféer på Vesterbro.
Stedet tiltrækker med sin centrale placering et broget klientel, ligefra Forums koncertgængere, til studerende fra det nærliggende Niels Brock til folks til folk der gør et kort hvil, inden de rammer metroen.
Overfor befinder sig i grænselandet mellem café og restaurant, derfor betegner ejeren også selv Overfor som et Spisested.
Hvor: Rosenørns Allé 32, 1970 Frederiksberg C
Prisniveau: Fra 25,-
Hvornår: Mandag – Lørdag 09:00 – 00:00 / Sønddag 9:00-23:00
Kontakt: overfor.dk /35 35 64 63
9. Kaffevaerk
Et stenkast fra Frederiksberghave på Smallegade, ligger Kaffevaerk, som er den type kaffebar, hvor man lige gør et pitstop mellem dagens gøremål.
Kaffen er økologisk og på kaffebaren kan du uden at virke besværlig vælge den (økologiske) mælk din kaffe skal laves på,
Udvalget er som på så mange andre steder i byen, men smagen og kvaliteten trumfer mange af de andre ellers gode steder,
En to-go kaffe koster 25,- og kan uden problemer kombineres med en tur i Frederiksberg Have.
Hvor: Smallegade 22, 2000 Frederiksberg
Prisniveau: Fra 25,-
Hvornår: Mandag – Fredag 09:00 – 17:30 / Lørdag 9:00-15:00
Kontakt: kaffevaerk.dk /70 22 22 64
10. Bartof Cafe
Café Bartof er et rigtig lokalt sted, som fungerer som et andet hjem for mange i nabolaget. Hvis du ikke allerede kender Bartof Café, så er det på tide du lære stedet at kende. Bartof er altid et besøg stemning er nede på jorden og i weekenden er der livemusik og hver tirsdag er der ‘Open Mic’, hvor du kan opleve nogle af landets største komikere.
Umiddelbart kunne det godt lyde som om, at Bartof mere er en bar end en café og det er fordi stedet rummer begge dele.
Er du øltørstig har Bartof Café et ølsortiment udover det sædvanlige og melder sulten serveres køkkenet sandwich og lettere retter.
Hvor: Nordre Fasanvej 46, 2000 Frederiksberg
Prisniveau: Morgenmad 35,- / Sandwich fra 50,- / Varmt fra 85,-
Kontakt: bartofcafe.dk / 38 86 90 67