Top 6 spændende og kulturelle seværdigheder i Aarhus
I 2017 blev Aarhus udråbt som kulturhovedstaden i Europa, og det var der en helt særlig grund til. Aarhus er nemlig sprængfyldt med lækker kunst, gode kulturinstitutioner og fede ting at opleve. Vi har samlet en overskuelig liste på 6 must-see kunst og kultursteder i Aarhus, som du ikke må gå glip af.
Moesgaard – Kunst i verdensklasse
Hvis man skal lave noget for hele familien, hvor man virkelig også kan lære noget – så er det på Moesgaard Muesum. Her bliver I klogere på fortiden og nutidens mennesker – og så ligger det bare i natursmukke omgivelser, som indbyder til en god gåtur efter sit besøg på museet. Det er en international attraktion, der inviterer masser af turister inden for hvert eneste år. Altid nye og skiftende udstillinger, så man sagtens kan besøge museet flere gange, og alligevel se noget nyt. Kæmpe anbefaling herfra!
Besøg hvis: du ønsker den unikke familieoplevelse
Hvor: Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg
Prisniveau: fra 160,- (hvis du køber online)
Hvornår: Alle dage 10.00-17-00, onsdag åbent helt til 21.00 og mandag lukket.
Hjemmeside: moesgaardmuseum.dk/
Aros – Den sikre vinder
Når du siger Aarhus, tænker du med samme på Aros. Det er en del af byens DNA, som vi bare ikke kan komme udenom. Deres yderst kendte runde regnbuepanorama, som pryder bybilledet med sine flotte farver, og som endda er blevet et Insagram-must for de fleste, som besøger museet. Du kan opleve moderne og nytænkende kunst, fra både nationale og internationale kunstnere. Det gør, at du altid får en unik oplevelse på Aros, som bare et must, når du besøger Aarhus.
Besøg hvis: et besøg er bare er must
Hvor: Aros Allé 2, Aarhus C
Prisniveau: 140,-
Hvornår: tirsdag – fredag 10.00 – 21.00, lør og søn 10.00 – 17.00 og mandag lukket.
Hjemmeside: aros.dk/da/
Den gamle by – Historie i børnehøjde
Den gode gamle by i Aarhus er en oplevelse for hele familien. Det er især sjovt for de små at se, hvordan man levede i gamle dage, og hvordan det så ud, da mormor og morfar var børn. Rundt omkring i byen går der udklædte statister rundt, for at fuldende en oplevelse af, at man er i gamle dage. I flere af de forskellige købmandsforretninger og gamle caféer kan man da også købe sig til et stykke af fortiden. Om det er en gammel LP eller en gammeldags æblekage med flødeskum, gør ingen forskel for, at der bliver gjort en hel del for at fremme autenticiteten.
Besøg hvis: du føler dig nostalgisk
Hvor: Viborgvej 2, Aarhus C
Prisniveau: 150,-
Hvornår: Alle dage 10.00-16.00
Hjemmeside: dengamleby.dk/
Aarhus streetfood – Kulturbaskeren fra Aarhus
Skal du være ekstra hip næste gang du og vennerne skal ud og grabe en bid mad, så skal I helt sikkert tage et smut forbi Aarhus Streetfood. Her finder du mad fra alle verdens hjørner, som både smager godt og ser helt vildt lækkert ud. Den moderne måde at spise ude på, hvor du kan hoppe fra bod til bod og spise lige, hvad du vil. Desuden et lækkert sted at drikke drinks og samles med venner.
Besøg hvis: du elsker autentisk mad fra hele verden
Hvor: Ny Banegaardsgade 46, Aarhus C
Prisniveau: Varierer
Hvornår: søndag – torsdag 11.30 – 21.00 fredag og lørdag 11.30-22.00
Hjemmeside: aarhusstreetfood.com/dk
Dokk1 – Der vi møder hinanden
Det fede ved Dokk1 er, at du kan møde alle slags mennesker. Børnefamilien, som leger på legepladsen udenfor, den studerende som møder troligt op hver morgen for at læse på biblioteket eller Aarhusianeren, der lige skal et smut på borgerservice. Ikke nok med at bygningen har en ultrasmuk beliggenhed med udsigt ud over Aarhus havn, så huser det også så mange ting – at det bliver et sandt samlingspunkt. Så snup en kop kaffe og nyd den på trappetrinet til denne gribende kulturinstitution.
Besøg hvis: du elsker hyggeligt samvær
Hvor: Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C
Prisniveau: Gratis
Hvornår: hverdage 8.00-22.00 og weekend fra 10.00-16.00
Hjemmeside: dokk1.dk/
Kunsthal Aarhus – En overset perle
Et gemt, men ikke glemt museum i centrum af Aarhus, beliggende rigtig tæt på Aros. Indgang er faktisk gratis, så der er ingen undskyldning for ikke at tage et smut forbi. Uden for er parken omkring kunsthallen blevet til en skulpturpark med værker af danske og internationale kunstnere. På den måde bliver kunsten også oplevet af de forbipasserende. Men det moderne udstillingscenter bør dog også opleves indenfor, da det virkelig viser kunst i en bred kontekst. Og det er noget, vi kan lide! Helt sikkert et besøg værd.
Besøg hvis: du skal opleve gratis, men sand fornøjelse
Hvor: Kunsthal Aarhus J.M. Mørks Gade 13, Aarhus C
Prisniveau: Gratis
Hvornår: Alle dage 10.00-17.00, onsdag 10.00-21.00, søndag og mandag lukket
Hjemmeside: kunsthalaarhus.dk/da