September 2019: Nogle gange har man bare lyst til en rigtig god bøf! Og når det sker, er der ikke andet at gøre end at bukke under for sine lyster. København er efterhånden et slaraffenland for kødelskere, men hvor skal du gå hen, hvis du vil være helt sikker på at få saftige, møre bøffer?
- Gourmandiet by Night
- Nimb Bar’n’Grill
- MASH Frederiksberg
- Retour Steak
- Steak Royal
- Be Steak
- Fuego
- Nose2Tail Meatpacker
- KÖD København
- Explorers Steakhouse
1.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil have ægte slagterfavoritter på tallerkenen.
- Hvor: Rosenvængets Alle 7A, 2100 København Ø
- Prisniveau: Bøf fra 285 kr.
- Hvornår: Torsdag, fredag og lørdag kl. 17:30-00:00
- Kontakt: www.gourmandiet.dk/restaurant-oesterbro / tlf. 39 27 10 00
Redaktionen:
Slagterforretning om dagen – steak-restaurant om aftenen. Hos Gourmandiet på Østerbro kan man købe røde bøffer af økologisk, dansk ungkvæg i slagterforretningen om dagen, og det er lækkert. Hvad der er endnu mere lækkert er, at torsdag, fredag og lørdag kan du få den stegt til perfektion og serveret i deres hyggelige restaurant. Det er noget betryggende over, at butikken både fungerer som slagter og restaurant, og man er ikke i tvivl om, at bøffen er i gode hænder gennem hele processen.
2.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil have gode, grillede bøffer i flotte omgivelser.
- Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V
- Prisniveau: Bøf fra 325 kr.
- Hvornår: Mandag til lørdag kl. 17:00-00:00
- Kontakt: www.nimb.dk/bargrill / tlf. 88 70 00 60
Redaktionen:
Restauranten med beliggenhed ved Tivolis indgang overfor Hovedbanegården hylder det gode liv i form at alt godt fra havet og ægte steakhouse-klassikere. Som navnet røber, kommer det af meste af maden fra grillen. Blandt forretterne er der alverdens fisk og skaldyr, mens hovedretterne primært består af velhængt kød, hvortil man kan vælge forskellige sides. Bøfferne er grillede til perfektion uanset ønsket stegegrad, så du kan roligt læne dig tilbage og nyde et godt glas vin eller vel-mixet cocktail i de flotte omgivelser i forbindelse med Tivoli-besøget eller på egen hånd.
3.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil have den perfekte steak med det perfekte tilbehør.
- Hvor: Gammel Kongevej 116, 1850 Frederiksberg C
- Prisniveau: Bøf fra 225 kr.
- Hvornår: Mandag til torsdag kl. 17:30-22:00, fredag og lørdag kl. 17:30-23:00, søndag kl. 17:30-21:30
- Kontakt: mashsteak.dk/restauranter/vis/mash-frederiksberg / tlf. 33 13 93 00
Redaktionen:
MASH går aldrig på kompromis med kvaliteten af deres steaks, og for at tilbyde de allerbedste af slagsen har kødkongerne hentet kød fra flere steder i verden: Danmark, USA, Uruguay, Japan og Australien. På steak-menuen er blandt andet certificeret, japansk Kobe-kød. MASH har eftertragtede restauranter både i og omkring København, i Odense, Aarhus, London, Hamborg og Düsseldorf. Det nyeste og mest hypede skud på stammen er dog MASH Frederiksberg, som i forårets 2018 slog dørene op på Gammel Kongevej.
4.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil sætte tænderne i Oubæks legendariske Bøf-Bearnaise.
- Hvor: Ny Østergade 21, 1101 København K og Trommesalen 5, 1614 København V
- Prisniveau: Bøf fra 275 kr.
- Hvornår: Mandag til torsdag kl. 17:00-22:00 , fredag og lørdag kl. 17:00-23:00, søndag kl. 17:00-21:00
- Kontakt: www.retoursteak.dk / tlf. 33 16 17 19
Redaktionen:
Herren bag dette steakhouse er kok og restauratør Rasmus Oubæk – en mand, der er kendt for sin Bøf-Bearnaise. Begge dele spiller centrale roller i restauranterne på Ny Østergade og Trommesalen, og er medvirkende til, at Retour Steak findes i øverste seedningslag på vores liste. Menukortet er skåret ind til benet, så du risikerer ikke at fare vild i alverdens unødvendige tilbud og muligheder. Det er selvfølgelig oplagt at vælge kød, når man besøger en steak restaurant, og her står valget mellem ribeye, mørbrad, rørt tatar og burger.
5.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil have en fuldendt bøfmiddag til Madklubbenpriser.
- Hvor: Regnbuepladsen 3-5, 1550 København V
- Prisniveau: Fast 3-retters koncept med forret, hovedret og dessert fra 325 kr.
- Hvornår: Mandag til onsdag kl. 17:30-23:30, torsdag til lørdag kl. 17:30-00:00
- Kontakt: www.madklubben.dk/steak-royal / tlf. 38 41 41 49
Redaktionen:
Madklubbens familie af restauranter er kendt for at servere god mad til mere end fair priser, og deres internationale steakhouse på Regnbuepladsen lige ved siden af Københavns Rådhus er ingen undtagelse. Steak Royal breder sig over to etager pakket med lækre designermøbler og smuk indretning, hvilket står i skarp kontrast til det sympatiske prispunkt, hvor du som gæst sammensætter din egen 3-retters menu med en saftig bøf til hovedret fra kun 325 kr. Bonusinfo: Steak Royal er søsterrestaurant til den populære Bistro Royal på Kongens Nytorv.
6.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil spise kvalitetskød på toppen af Illum.
- Hvor: Østergade 52, 1100 København K
- Prisniveau: Bøf fra 195 kr.
- Hvornår: Søndag til onsdag kl. 12:00-20:00, torsdag og fredag kl. 12:00-22:00, lørdag kl. 11:30-22:00
- Kontakt: be-steak.com/da/copenhagen/ / tlf. 33 18 26 54
Redaktionen:
Det navnkundige, københavnske stormagasin, Illum, kom i 2013 på Italienske hænder. Hvis der er én ting, folkene fra støvlelandet mod syd går op i, er det god mad, og derfor er der i de seneste år blevet investeret heftigt i lækre spiseoplevelser. Kronen på værket er “Illum Rooftop”; en samling af gode restauranter på toppen af bygningen. Her finder du også Be Steak, som serverer saftige udskæringer og bugnende bøftallerkener i en hyggelig spisebar eller ved et af bordene omkring det åbne køkken.
7.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil have velsammensatte argentinske menuer med godt kød i centrum.
- Hvor: Holdbergsgade 14, 1057 København K
- Prisniveau: Bøf fra 285 kr.
- Hvornår: Søndag til torsdag kl. 17:30-22:00, fredag og lørdag kl. 17:30-23:00
- Kontakt: www.fuego.dk / tlf. 33 13 11 71
Redaktionen:
Siden 2003 har Fuego serveret bøffer og vin på den argentinske måde fra deres restaurant på Holdbergsgade i midten af København. Maden er klassisk argentinsk med lidt inspiration fra Middelhavet og med gode bøffer i fokus. Du kan vælge mellem fire sammensatte 3 retters-menuer til en fast pris eller sammensætte din egen menu a la carte. Menuerne er lavet på sæsonens bedste råvarer, og du vil således opleve, at menuen varierer med årstiden. På Fuego får du det bedste af Argentina midt i Købehavn: Gode bøffer og god rødvin.
8.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil spise gode bøffer i det trendy Kødbyen.
- Hvor: Flæsketorvet 13A, 1711 København V
- Prisniveau: Bøf fra 300 kr.
- Hvornår: Mandag til onsdag kl. 18:00-00:00, torsdag til lørdag kl. 18:00-01:00
- Kontakt: www.nose2tail.dk / tlf. 33 93 50 45
Redaktionen:
Restauranten med det sigende navn ligger i Kødbyen, og her er forståelsen og kærligheden for godt kød ikke til at overse. Maden laves efter ‘nose to tail’ konceptet, der går ud på at udnytte alt fra dyret. På menuen findes lækre forretter fra marken eller havet, og bøfferne kommer fra fritgående kvæg og serveres med sauce bearnaise og fritter eller danske kartofler. I vanlig steakhouse stil er der flere forskellige udskæringer at vælge imellem. Nose2tail bryster sig af at være Københavns første økologiske og bæredygtige steakhouse, så man kan både gå derfra mæt og med god samvittighed.
9.
- Her skal du tage hen hvis: Du er ude efter gode forretter, himmelske bøffer og flinke tjenere.
- Hvor: Admiralgade 25, 1066 København K og Vesterbrogade 33, 1620 København V
- Prisniveau: Bøf fra 235 kr.
- Hvornår: Søndag til tirsdag kl. 17:00-21:00 / Onsdag til lørdag kl. 17:00-22:00
- Kontakt: restaurantkoed.dk
Redaktionen:
Restauranten med det afslørende navn startede som et århusianer-fænomen men med restauranter på Vesterbro og i Indre by, har Københavnerne tydeligvis taget vel imod konceptet. Hvis du er på jagt efter en rigtig god bøf og gerne vil have lidt at vælge imellem – både i forhold til oprindelse og udskæring, er restaurant KöD et godt sted at sætte fødderne. Kødet fra Danmark, Uruguay, USA og Australien kommer blandt andet i form af ribeye, mørbrad, New York strip og sirloin.
10.
- Her skal du tage hen hvis: Du vil spise gode bøffer på åbent hav.
- Hvor: Oslobåden på dæk 8 – sejler fra Nordhavn
- Prisniveau: 2 retter 299 kr. og 3 retter 379 kr.
- Hvornår: Alle dage hvor der sejles fra kl. 18:00-23:30
- Kontakt: dfdsseaways.dk/om-bord/oslobaaden-restauranter/explorers-steakhouse
Redaktionen:
“Er det ikke lidt mærkeligt at anbefale en restaurant på Oslobåden?” tænker du måske, men vi mener det skam helt seriøst. I de seneste år har DFDS fokuseret benhårdt på godt kød, og Oslobåden har i flere år dannet rammen om konkurrencen “Årets Bøf” med topdommere som kultkokken Francis Cardenau og den tidligere Kong Hans-køkkenchef, Thomas Rode. Et besøg på Explorers Steakhouse er det perfekte krydderi på sejlturen til eller fra Oslo, og selvom indretningen er old school, er kødkvaliteten i top her midt på åbent hav.
Hop over på Sweetdeal.dk og se det store udvalg gode tilbud på restauranter i København.