• lørdag, 7. december 2019
URBANguide
MENUMENU
  • Guides
    • Top 10 Restauranter
      • URBAN's Udvalgte
      • Mellemklasse
      • Prisvenlige
      • Michelin Stjernerne 2019
      • Bib Gourmand 2019
    • Restauranter i Kategori
      • Smørrebrød
      • Burger
      • Brunch
      • Frokoststeder
      • Vegetarsteder
      • Sushi
      • Steak
      • Romantiske
    • I Byen & Take Away
      • Vinbarer
      • Ølbarer
      • Cocktailbarer
      • Natklubber
      • Take Away
      • Sund Take Away
    • Cafeer & Shopping
      • Cafeer Vesterbro
      • Cafeer Nørrebro
      • Cafeer Østerbro
      • Cafeer Indre By
      • Cafeer Frederiksberg
      • Oplevelser i Byen
      • Oplevelser for børn
  • Nyheder
  • URBANshop
  • Min Konto
  • Kurv

URBANs udvalgte: Vores 10 favoritrestauranter lige nu

Oliver Storm
Oliver Storm
Guide, Nyheder
27. marts 2019
0 Comments
21477 views

Af Oliver Storm

Mit navn er Oliver, og jeg arbejder til daglig som tekstforfatter og journalist på tværs af en lang række områder, men min store passion er gastronomi. Når jeg ikke skriver, så spiser jeg rundt omkring på københavns dejlige restauranter, og jeg glæder mig til at dele ud af min ekspertise her på URBANguide.

Februar-Marts 2019: URBAN’s Udvalgte er en guide til redaktionens personlige favoritter i København. Restauranternes koncepter og menuer er vidt forskellige, men fælles for dem alle er, at de formår at levere masser af værdi og velsmag for pengene.

URBANs udvalgte marts 2018

  1. SILO
  2. Uformel
  3. Koefoed
  4. Krebsegaarden
  5. Mon Amour
  6. MASH Penthouse
  7. Kiin Kiin Bao Bao
  8. Madklubben Østerbro
  9. Geist
  10. KUL

1. SILO

  • Her skal du tage hen hvis: Du vil opleve en af byens smukkeste udsigter og et restaurantkoncept, der emmer af internationalt format.
  • Hvor: Helsinkigade 29, 2150 Nordhavn
  • Prisniveau:Frokostretter fra 100 kr. / 4-retters aftenmenu 455 kr.
  • Hvornår: Mandag til torsdag kl. 12-16 og igen kl. 17:30-00 / Fredag og lørdag kl. 12-16 og igen kl. 17:30-02
  • Kontakt: restaurantsilo.dk / tlf. 39292920

Redaktionen:

På 17. og 18. etage af den gamle “Hvad drikker Mølr'”-silo i Nordhavn finder du en restaurant lidt – nej, meget – ud over det sædvanlige. I hvert fald at dømme efter københavnske standarder. Der er nu også tale om en silo lidt ud over det sædvanlige, for den gamle industribygning, som spisestedet har indtaget toppen af, genåbnede i 2017 forvandlet til et arkitektonisk mesterværk. Heroppe, på toppen af hovedstadens nye bydel, kunne man sagtens have valgt at lave gourmetrestaurant med priser, der var ligeså højtragende som lokalerne og udsigten, men hos SILO kan du få en kop kaffe, en cocktail eller en hel middag til ganske sympatiske priser.

Tilbage til top

2. Uformel

  • Her skal du tage hen hvis: Du vil have kogekunst på Michelin-niveau til bistropriser serveret i omgivelser, der er elegante uden at være prætentiøse.
  • Hvor: Studiestræde 69, 1554 København V
  • Prisniveau: Enkeltretter fra 120 kr. / 4-retters menu med vinmenu 800 kr.
  • Hvornår: Åbent alle ugens dage kl. 17:30-00 (fredag og lørdag til kl. 02)
  • Kontakt: uformel.dk /tlf. 70999111

Redaktionen:

Den eftertraftede Michelin-restaurant Formel B har en ligeså eftertragtet lillebror. Her er priserne lidt lavere og stemningen mere uformel, hvilket har givet anledning til spisestedets navn. Uformel ligger i en tidligere stripklub på Studiestræde tæt ved Palads, og selv om dansepodier og neonlys er erstattet af lækre møbler og dæmpet beslysning, så er det alligevel lidt “bling” på væggene med detaljer i bladguld. Hos Uformel sammensætter du din egen middag ud fra listen af lækre kreationer, hvoraf langt de fleste koster 120 kr., mens enkelte “specialiteter” står i 195 kr. Har du svært ved at vælge, kan du lade det dygtige team af kokke og tjenere forkæle dig med en 4-retters menu og tilhørende vine.

Tilbage til top

3. Kofoed

  • Her skal du tage hen: Hvis du vil smage udsøgte, topmoderne ”egnsretter” fra øen, hvor himmel og hav står lige præcis sådan, at råvarerne får en særlig intens smag.
  • Hvor: Landgraven 3, 1301 København K
  • Prisniveau: Retter fra 120 – 250 kr. / Menu 495 kr.
  • Hvornår: Frokost: Tirsdag til lørdag kl. 12-15 / Aften kl. 17:30- 22
  • Kontakt: www.restaurant-koefoed.dk / tlf. 56482224

Redaktionen:

Det er heldigvis i stigende grad blevet mere og mere populært at lave mad ud fra, hvad der vokser i vores egen baghave fremfor rundt omkring i verdenen. Og det er lige nøjagtig, hvad der foregår i kælderen hos restaurant Koefoed, hvor der bliver fragtet udsøgte råvarer ind fra vores smukke klippeø, Bornholm. Hos Koefoed kan du vælge en fiske- eller smagsmenu med i alt seks retter eller vælge dine egne retter ud fra restaurantens à la carte. Vinen er blandt de få produkter, hvis rødder ikke kan trækkes tilbage til Bornholm. Her har vi til gengæld af gøre med et væld af vine fra rundt omkring i Europa, New Zealand og USA. Skulle du fare vild i fristelserne, står Koefoeds sommelier klar til at styre dig sikkert igennem aftenen.

Tilbage til top

 

4. Restaurant Krebsegaarden

  • Her skal du tage hen hvis: Du er til god mad, der måske ikke er verdens mest moderne, men til gengæld smager af en million og serveres i kunstgalleri-agtige omgivelser.
  • Hvor: Studiestræde 17, 1455 København K
  • Prisniveau: Retter fra 85 til 225 kr.
  • Hvornår: Tirsdag til lørdag kl. 17-25
  • Kontakt: krebsegaarden.dk / tlf. 56482224

Redaktionen:

Krebsegaarden er mere end bare en restaurant. Her smelter kunst og madlavning sammen, idet menuen til enhver tid er inspireret af den aktuelle udstilling hos Galleri Krebsen, som ligger i baghuset over gården i den gamle, fredede ejendom fra 1803 – Krebsegaarden, som har givet restauranten sit navn.  Krebsegaarden har i årevis ligget i toppen af diverse lister, som rangerer gæsternes (og ikke anmeldernes) favoritrestauranter i København, og du forstår først hypen, når du selv har været forbi. Her går kreativitet, kunstneriske inspirationskilder, knaldgod madlavning og gedigen hygge op i en højere enhed. Menuen og kunsten på væggene skifter mindst otte gange årligt.

Tilbage til top

5. Mon Amour

  • Her skal du tage hen: Hvis du vil afprøve dine franske sprogblomster med en venlig tjener, og du samtidig leder efter et lille hyggeligt hjørne, hvor du kan pleje din frankofile sult.
  • Hvor: Skindergade 22, 1159 København K
  • Prisniveau: Retter fra 75 til 225 kr.
  • Hvornår:Tirsdag til torsdag kl. 17-23 / Fredag kl. 17-00 / Lørdag kl. 12-15 og kl. 17-00 / Søndag kl. 17-00
  • Kontakt: www.mon-amour.dk / tlf. 33110115

Lige nu, halv pris på Mon Amour. Se mere..

Redaktionen:

Den familiedrevne franske bistro, der i lune omgivelse og med en autentisk fransk stemning har vundet AOK’s Byens Bedste i 2014, behøver næppe nogen yderligere præsentation. Indretningen er lidt tilfældig, tjenerne er smilende og ligetil og menukortet byder ikke på de store armbevægelser eller gastronomiske krumspring. Alligevel er Mon Amour et helt og aldeles gennemgående godt spisested, der byder på retter som moules frites, steak frites og confit de canard. Det er deres kærlighed til råvarer og god, simpel og velsmagende fransk mad, som er lavet fra bunden, der gør Mon Amour til en af de mest velbesøgte og populære franske bistroer i København. Da du aldrig går skuffet derfra, har restauranten et sandt jerngreb i sin voksende skare af stamgæster.

Tilbage til top

6. MASH Penthouse

  • Her skal du tage hen hvis: Hvis du vil prøve et fuldendt bøfhus på toppen af København, der er gennemsyret af kvalitet og stil.
  • Hvor: Arni Magnussons Gade 4, 12 sal, 1577 København K
  • Prisniveau: Retter fra 85 til 865 kr.
  • Hvornår: Frokost: Alle ugens dage kl. 12-15 / Aften: Alle ugens dage kl. 17-22 (torsdag, fredag og lørdag til kl. 23)
  • Kontakt: www.mashsteak.dk / tlf. 33139300

Redaktionen:

Når vi taler om spisesteder i København, kommer vi selvfølgelig ikke udenom MASH, der alene i København er oppe på tre restauranter. MASH gjorde i 2009, med deres første spisested i Bredgade, lidt oprør mod den voksende molekylær gastronomi og det Nordiske køkken, der var trenden på det tidspunkt. De slog samtidig fast, at en bøfhus kæde ikke nødvendigvis behøver at være et virvar af lædersåler, papkartofler, pulversauce og softice. Noget helt særligt er kædens “Penthouse”-restaurant på toppen af Tivoli Hotel ved Kalvebod Brygge. Her sørger tjenere, sommelierer, bartendere og ikke mindst kokkene for, at du får en helt igennem fuldendt mad-, drikke- og kødoplevelse med en kanon udsigt 12 etager over byen.

Tilbage til top

7. Kiin Kiin Bao Bao

  • Her skal du tage hen hvis: Hvis du vil mæske dig i et væld af små asiatiske hapsere i nogle af byens smukkeste lokaler skabt af en vaskeægte Michelin-restauratør.
  • Hvor: Vesterbrogade 96, 1620 København V
  • Prisniveau: Enkelte retter fra 60 kr. / Luksus tastingmenu 750 kr.
  • Hvornår: Alle ugens dage kl. 17-22
  • Kontakt: kiinbao.dk / tlf. 21545051

Redaktionen:

Henrik Yde står bag den berømte, thailandske michelin-restaurant Kiin Kiin på Nørrebro, og gennem de seneste år har han åbnet en lang række lækre restauranter i København. Lige nu er vi dog helt tossede med Kiin Kiin Bao Bao på Vesterbrogade, der har den søde, dampede “bao”-bolle i centrum. Bao er oprindeligt kinesisk, men den lille traditionsrige fætter har gået sin sejrsgang som hip spise verden over i den seneste tid. Den bløde bolle kan fyldes med alverdens lækre smagskombinationer, og hos Kiin Kiin Bao Bao kan du både sammensætte din egen menu eller overlade valget til kokken. Fik vi nævnt, at indretningen på restauranten er som taget ud af det smukkeste boligmagasin?

Tilbage til top

8. Madklubben Østerbro

  • Her skal du tage hen hvis: Du elsker storslåede og gennemførte restauranter i New Yorker-stil, hvor stemningen og priserne ikke desto mindre er helt nede i øjenhøjde.
  • Hvor: Østerbrogade 79, 1. sal
  • Prisniveau: 1 ret fra 125 kr., 2 retter fra 200 kr. og 3 retter fra 225 kr.
  • Hvornår: Mandag til lørdag kl. 17:30-00
  • Kontakt: madklubben.dk / tlf. 38414173

Redaktionen:

Madklubben forvandlede i løbet af 2017 de nedslidte og historiske lokaler i “PARK”-bygningen på Østerbrogade til et restaurantmekka med flere spisesteder og smukke selskabslokaler. Mange vil sikkert have minder fra byturen i det store hus i 1990’erne, men nu er isbjørn og basarm byttet ud med kvalitetscocktails og fremragende mad til sympatiske priser. Madklubben Østerbro åbnede på førstesalen som sidste etape i projektet i januar 2018, og et besøg kan bedst beskrives som et lynvisit til New York midt i København. Rammerne er storslåede, rå, cool og fyldt med personlighed. Uanset om du får plads i “klubben” komplet med åbent køkken og kig til Østerbro Stadion, i “orangeriet” med glasvægge til terrassen eller i det smukke “guldrum”, er du garanteret en Madklubben-oplevelse ulig nogen anden i den populære restaurantfamilie.

Tilbage til top

9. Geist

  • Her skal du tage hen: Hvis du vil tage del i en herlig madoplevelse, hvor du er gæst til et jonglerende hold kokke i det store åbne køkken.
  • Hvor: Kongens Nytorv 8, 1050 København K
  • Prisniveau: Retter fra 85 til 225 kr.
  • Hvornår: Mandag til søndag kl. 18–01
  • Kontakt: restaurantgeist.dk / tlf. 33133713

Redaktionen:

Det er ikke Hr. Hvem-som-helst, der er idemand bag Geist. Her er nemlig tale om tidligere Michelin-kok Bo Bech, der har givet sig i kast med endnu et projekt. Formålet med Geist er til gengæld ikke at få sig endnu en Michelin-stjerne på CV’et. Målet er at lave en legeplads for kokkene, hvor der bliver eksperimentet med maden, og hvor gæsterne kan sænke skuldrene, løsne slipseknuden og nyde de udfordrende retter i ro og mag. Som skrevet på hjemmesiden: ”Vær med, vær til, vær velkommen”. Menukortet, der består af hele 30 retter, er utrolig varierende og omfattende. Det er samtidig et dynamisk menukort, der bliver rodet og rettet i fra dag til dag.

Tilbage til top

10. KUL

  • Her skal du tage hen: Hvis du vil prøve nogle helt nye, lækre retter, der er lavet på en specialsmedet trækulsgrill eller i en gigantisk josper.
  • Hvor: Høkerboderne 16B-20, 1712 København V
  • Prisniveau: Retter fra 110 til 645 kr. (deleretter) / Menuer 475 til 650 kr.
  • Hvornår: Søndag til onsdag kl. 17-23 / Torsdag til lørdag kl. 17-01
  • Kontakt: restaurantkul.dk / tlf. 33210033

Redaktionen:

Kul er navnet på en lille perle, der ligger henkastet i Kødbyen. Navnet fortæller os lidt omkring den sort/hvide new-yorker inspirerede indretning og om køkkenets brug af grill og trækul til deres madlavning. Det multinationale køkken tager udgangspunkt i den amerikanske vestkyst. Dog kan det være svært at komme med en umiddelbar definition på, hvilken køkken vi har med at gøre, da retterne er sat sammen i hidtil usete kombinationer. Tag fx iberico-skinke med blæksprutte og sort aïoli, frilandsgris med lakrids eller laksetatar med hampefrø. Kul sætter nye standarder for, hvor god mad man kan få til så billig en pris og har samtidig hævet baren for madsteder i Kødbyen.

Tilbage til top

Tags Geist , Kiin Kiin Bao Bao , Kofoed , Krebsegården , Kul , Madklubben Østerbro , MASH Penthouse , Mon amour , Silo , Uformel

Share :

ANNE LINNET JULEKONCERT TURNÉ
Ravnsborg Kitchen & Bar løfter niveauet for gastronomi på Nørrebro

Lignende artikler

Ørkenens sønner er tilbage med forrygende show: ‘En fez i en hornlygte’

Ørkenens sønner er tilbage med forrygende show: ‘En fez i en hornlygte’

27. november 2019
Specialister i alt godt fra havet: Louises Fiskebar inviterer indenfor til en unik smagsoplevelse i ærværdige og historiske omgivelser

Specialister i alt godt fra havet: Louises Fiskebar inviterer indenfor til en unik smagsoplevelse i ærværdige og historiske omgivelser

5. oktober 2019
Krydderi på tilværelsen: Café Livingstone ved Søerne byder på det bedste fra alle verdenshjørner

Krydderi på tilværelsen: Café Livingstone ved Søerne byder på det bedste fra alle verdenshjørner

17. september 2019
Top 10 Steak Restauranter

Top 10 Steak Restauranter

22. april 2019
Ravnsborg Kitchen & Bar løfter niveauet for gastronomi på Nørrebro

Ravnsborg Kitchen & Bar løfter niveauet for gastronomi på Nørrebro

29. marts 2019
ANNE LINNET JULEKONCERT TURNÉ

ANNE LINNET JULEKONCERT TURNÉ

27. marts 2019
Peter Sommer “Alene med Palle i Verden” Tour

Peter Sommer “Alene med Palle i Verden” Tour

22. marts 2019
Top 10 brunch i København

Top 10 brunch i København

19. marts 2019

Skriv en kommentar

Klik her for at annullere svar.

Du har noget i din kurv

Populære artikler

Top 10 smørrebrød – Februar 2019

Top 10 smørrebrød – Februar 2019

30. januar 2019
Top 10 burgere – Februar 2019

Top 10 burgere – Februar 2019

14. februar 2019
Top 10 brunch i København

Top 10 brunch i København

19. marts 2019
Top 10 frokoststeder i København

Top 10 frokoststeder i København

17. april 2018
Top 10 sushi – Februar 2019

Top 10 sushi – Februar 2019

14. marts 2019

Tilmeld nyhedsbrev

Facebook

URBANguide

URBANguide / Sweet Media Group
Pilestræde 34
1147 København K
E-mail: info@urbanguide.dk
Tlf: 70 26 01 03
CVR 40066284

 

Kundeservice:
E-mail: info@urbanguide.dk

 

Hurtige Links

Handelsbetingelser
Privatlivspolitik

Persondata vilkår

Partner portal

Tilmeld nyhedsbrev

Copyright 2018 Urbanguide