”Best of Copenhagen” er der en yderst begejstret gæst, der skriver på Tripadvisor. Og han er ikke alene om at være tilfreds med Norrlyst. Lige knap alle 100 anmeldelser, der ligger på Tripadvisor og øvrige relevante sider, kaster de højeste karakterer efter Norrlyst, når gæsterne anmelder deres oplevelse i den hyggelige restaurant på hjørnet af Badstuestræde og Strædet. Den gennemgående røde tråd på tværs af alle de positive anmeldelser er den gode helhedsoplevelse af maden, personalet og omgivelserne.
Hos URBANguide elsker vi den gode historie, og vi tog derfor ud og for at møde manden, der høster den flotte omtale på nettet og diverse trykte medier med sin relativt nye restaurant. Bjarke tager imod mig med et smil, en dejlig kop kaffe og et behageligt overskud på trods af den summende formiddagstravlhed i baggrunden, hvor restauranten forbereder sig til modtagelsen af dagens første nysgerrige og sultne frokostgæster.
Norrlyst åbnede dørene første gang i oktober 2019. En ejer med ét simpelt ønske om at tilbyde rigtig god mad i Indre By – til en pris, hvor alle kan være med. Opskriften på restaurantens succes begynder med en Michelinkok i køkkenet og en ejer med en stor lidenskab til god mad. Det resulterer i en kompromisløs madoplevelse. Når jeg spørger ind til råvarerne, er der virkelig ingen kompromisser eller smalle steder. Alt smages og testes af køkkenpersonalet forud for bestilling, og kun de bedste leverer til Norrlyst. Svine- og oksekød hentes hos Grambo Gård, der er kendt for kvalitetskød i særklasse og god dyrevelfærd. Det samme gælder kyllingekødet, som fås fra Hopballe Mølle, hvor kødet ikke er tilsat vand, og kyllingernes velfærd ligeledes er i højsædet.
Når råvarerne er på plads, kræses der for tilberedningen af de traditionelle retter med et moderne og ofte lidt uventet tvist. Køkkenet er en legeplads, hvor den kyndige kok mestrer at få det bedste ud af sæsonens råvarer. Heller ikke her er der gået på kompromis.
Det er ligeledes en mærkesag hos Norrlyst, at intet laves på forhånd. Magien sker i den korte tid, der går fra bestilling til servering. Det lune, smørristede rugbrød er blot en lille fin detalje, der bekræfter ovenstående og ligeledes skiller Norrlyst ud fra mængden.
Når maden er nydt, efterlades du med et indtryk af de rene og tydelige smagsindtryk ved de valgte retter. Tilberedningen er udført med respekt for de friskplukkede og nyslagtede råvarer.
Hos Norrlyst er der plads til 26 heldige gæster i de hyggelige intime lokaler, der oser af nordisk stemning i Indre By. Jeg mærker tydeligt, at hver gæst er helt speciel.
Et ekstra tip til tatarentusiasterne: Værdsætter du en god tatarmad, kan vi løfte sløret for, at den famøse Michelin-kok også mestrer denne klassiker, og vi lover en tataroplevelse ud over det sædvanlige.
Sponsoreret artikel