• søndag, 24. januar 2021
URBANguide
MENUMENU
  • Guides KBH
    • Top 10 Restauranter
      • URBAN's Udvalgte
      • Mellemklasse
      • Prisvenlige
      • Michelin Stjernerne 2019
      • Bib Gourmand 2019
    • Restauranter i Kategori
      • Smørrebrød
      • Burger
      • Brunch
      • Frokoststeder
      • Vegetarsteder
      • Sushi
      • Steak
      • Romantiske
    • I Byen & Take Away
      • Vinbarer
      • Ølbarer
      • Cocktailbarer
      • Natklubber
      • Take Away
      • Sund Take Away
    • Cafeer & Shopping
      • Cafeer Vesterbro
      • Cafeer Nørrebro
      • Cafeer Østerbro
      • Cafeer Indre By
      • Cafeer Frederiksberg
      • Oplevelser i Byen
      • Oplevelser for børn
  • Guides Aarhus
  • Nyheder
  • URBANshop
  • Min Konto
  • Kurv

Video: Suveræn skaldyrsitaliener bringer Østerbros restaurantscene i kog

Oliver Storm
Oliver Storm
Nyheder
24. april 2018
0 Comments
4400 views

Af Oliver Storm

Mit navn er Oliver, og jeg arbejder til daglig som tekstforfatter og journalist på tværs af en lang række områder, men min store passion er gastronomi. Når jeg ikke skriver, så spiser jeg rundt omkring på københavns dejlige restauranter, og jeg glæder mig til at dele ud af min ekspertise her på URBANguide.

Vi danskere er lidt forsigtige i mange af livets aspekter. Vi vil helst indrette os med hvide vægge og smagfuld minimalisme. Vi skal nå i seng, så vi kan få 8 timers søvn, og aftensmaden involverer som oftest hakket oksekød på den ene eller anden måde. Måske er det derfor, at vi som folkefærd længes mod Sydeuropas passion, fandenivoldskhed og evne til at sætte smag og kulør på livet. Hvis der er én restaurant i København, der inkluderer alt det ovenstående, er det L’Imperatore på Østerbro. Her er der farvestrålende karnevalsmalerier på væggene, sydende skaldyr på grillen og tjenerne kan endda finde på at snuppe guitaren og give et nummer. Det lyder måske som en kulisse, men det kunne ikke være længere fra sandheden. Her gennemstrømmer italienske rødder og autentiske opskrifter nemlig alt lige fra mad til indretning.

Gentag efter mig: Frutti di mare!

”Vi elsker skaldyr og fisk i min familie. Havets frugter, helt friskfangede og perfekte som de er. Det ligger nok i blodet, når man er født på Sicilien, hvor havet spiller en kæmpe rolle og producerer skønne sager til restauranterne på øen. Gentag efter mig: Frutti di mare…”

Som UrbanGuides udsendte forsøger jeg helhjertet, men med et halvfjollet resultat at rulle på r’et som en vaskeægte italiener. Jeg befinder mig i det lille køkken på L’Imperatore på Olufsvej i hjertet af Østerbro sammen med indehaver og køkkenchef, Armando Di Raffaele. Vi er omgivet af gryder, der bobler og damper med citroner og urter – klar til at tage imod de læssevis af fisk og skaldyr, som ligger på bordet ved siden af os.

”Vi har også enkelte kødretter på menuen,” forklarer Armando, mens han masserer en 8-armet blæksprutte, der er næsten ligeså lang som gaskomfuret. ”Men folk kommer her primært for vores muslinger, hummer, krabbe og andre skønne ting fra havet. Vi har endda happy hour med østers til kun 10 kr. stykket,” siger køkkenchefen med lys i øjnene, mens den enorme blæksprutte nænsomt bliver placeret i sit kogende karbad.

Ét ben i Italien, ét ben i Danmark:

Mens der knokles for at gøre klar til aftenens gæster i køkkenet, begynder personalet i restauranten at møde ind. Blandt dem er også Armandos mor, og i restauranten hænger et overdådigt portrætfoto af hele teamet, hvor Armandos kone stolt står ved sin mands side. Man fornemmer tydeligt, at familien er omdrejningspunktet på L’Imperatore. Faktisk i sådan en grad, at man med sikkerhed kan sige, at Armando faldt i gryden som barn:

”Min familie havde en restaurant på Sicilien, hvor jeg også fik titlen som køkkenchef i en alder af bare 18 år. Herefter har vi nærmest pendlet frem og tilbage mellem Danmark og støvlelandet. Mine forældre åbnede en italiensk restaurant i Dragør i 2014, og derefter skabte vi sammen L’Imperatore i den norditalienske by Bolzano i et hus, hvor Kejser Joseph engang har boet.”

Italienskkyndige kan måske også gennemskue at navnet L’Imperatore lige præcis betyder kejser. L’Imperatore o Bolzano kører stadigvæk, men bliver i dag styret af Armandos søster. Succesen blomstrer dermed både i Nord- og Sydeuropa på én og samme tid, og Berlingskes anmelder, Svend Rasmussen, kvitterede da også med 4 funklende stjerner i foråret 2017 under titlen ”Kejseren af Olufsvej.”

Oplev stemningen fra L’Imperatore på video:

Bugnende skaldyrsfade, spraglet kunst, godt kokkehåndværk og en umiskendelig, familiær atmosfære. Der sker mange ting på L’Imperatore, og det kan være svært at få alle elementer af begejstringen ned på skrift. Derfor var kameraet heldigvis med UrbanGuide på tur, og det er der kommet en 90 sekunder lang, stemningsmættet video ud af, hvor du kan komme med ud i køkkenet, ind i restauranten og ned på tallerkenerne. Se med her:

Hvad: Ristorante L’Imperatore
Hvor: Olufsvej 2, 2100 København Ø
Hvornår: Tirsdag til lørdag kl. 12-15 og igen kl. 17-23. Lukket mandag.
Hvordan: limperatore.dk / tlf. 52 39 88 52 / info@limperatore.dk

 

Psst. Ligen nu har du helt eksklusivt mulighed for at prøve L’Imperatore populære skaldyrsfad til -50% lige HER

Tags Fisk , Italiensk , København , L'Imperatore , Østerbro , Restaurant , Skaldyr

Share :

Top 10 romantiske restauranter
Flot hæder til dansk gadekøkken: Kåret som Europas bedste

Lignende artikler

❤️ CORONA SERVICEMEDDELSE ❤️

❤️ CORONA SERVICEMEDDELSE ❤️

7. december 2020
En æstetisk smuk designoplevelse på Hotel Alexandra

En æstetisk smuk designoplevelse på Hotel Alexandra

5. oktober 2020
Tartaroplevelsen der får smagsløgende til at synge

Tartaroplevelsen der får smagsløgende til at synge

3. september 2020
Unicorns & Rainbows: En lyserød perle i Studiestræde

Unicorns & Rainbows: En lyserød perle i Studiestræde

23. januar 2020
Malling Kro: Kroen der kan det hele – også til nytår

Malling Kro: Kroen der kan det hele – også til nytår

17. december 2019
Førsteklasses gastronomi og underholdning hos Café Hack

Førsteklasses gastronomi og underholdning hos Café Hack

12. december 2019
Hummer, hygge og højt niveau på Mefisto Restaurant & Gårdhave

Hummer, hygge og højt niveau på Mefisto Restaurant & Gårdhave

12. december 2019
Top 10 smørrebrød – December 2019

Top 10 smørrebrød – December 2019

10. december 2019

Skriv en kommentar

Klik her for at annullere svar.

Du har noget i din kurv

Populære artikler

Top 10 smørrebrød – December 2019

Top 10 smørrebrød – December 2019

10. december 2019
Top 10 burgere – Februar 2019

Top 10 burgere – Februar 2019

14. oktober 2019
10 brand gode brunch i København

10 brand gode brunch i København

19. august 2019
Top 10 frokoststeder i København

Top 10 frokoststeder i København

17. april 2018
Top 10 sushi – Februar 2019

Top 10 sushi – Februar 2019

14. juli 2019

Tilmeld nyhedsbrev

Facebook

URBANguide

URBANguide / Sweet Media Group
Frederiksholms Kanal 4B, 5. sal
1220 København K
E-mail: info@urbanguide.dk
Tlf: 70 26 01 03
CVR 40066284

 

Kundeservice:
E-mail: info@urbanguide.dk

 

Hurtige Links

Handelsbetingelser
Privatlivspolitik

Persondata vilkår

Partner portal

Copyright 2018 Urbanguide